Den Perfekte Fridag med Jes Dorph

Jes Dorph er tosset med fodbold. Ifølge ham selv har han brugt en fjerdel af sit liv på at se fodbold i Parken. Han er gæst i Den perfekte Fridag.

Jes Dorph er 59 år, men det skal ikke afholde ham fra at bestige en kanon på Charlottenlund Fort. 

I Den Perfekte Fridag tager den garvede studievært fra Go' Aften Danmark os med på de steder, hvor han har tilbragt oceaner af tid.

quote Det er snyd at se en fodboldkamp hjemmefra, man er nødt til at være derinde og råbe med

Jes Dorph

Det første sted er Charlottenlund Fort, som ligger nær hans barndomshjem.

 - Fortet var en kæmpe del af mine drengeår og ungdomsår, vi kravlede rundt og legede krig og cowboydere - og vi lavede en James Bond-film på smalfilm, fortæller han.

Fortet stod færdigt i 1886 og har blandt andet flere store kanoner, der stadig peger ud over Øresund. 

 - Vi kravlede op på dem og bredte vores håndklæder ud - så lå vi her og solede os, forklarer Jes Dorph, mens han kravler rundt på en af de gamle kanoner.

Parken er det andet sted, hvor Jes Dorph har tilbragt en del tid.

 - Jeg tror jeg tilbragt en fjerdedel af mit liv herinde, siger han. 

Dorph er glødende FCK-fan og har set en masse fodbold som privat person, men er også kommet i Parken i forbindelse med sit arbejde som fodboldvært for Viasat.

 - Det er snyd at se en fodboldkamp hjemmefra, man er nødt til at være derinde og råbe med, siger han.

De emotionelle bølger kan gå rigtig højt, når favoritholdet FCK er i modvind: 

 - Det, der kan ske, er, at jeg bliver så emotionelt ramt - når der sker en uretfærdighed på banen - at jeg torpederer ned mod banen - en gang ville jeg være løbet ud på græsset, men jeg gjorde det ikke, tilføjer han.

Du kan se hele programmet Den Perfekte Fridag lørdag aften kl. 19.30 - eller lige her, hvis du ikke kan vente. 

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik