"Må du rådne i helvede": Hver anden skræmmes væk fra Facebook

Den voldsomme og grænseoverskridende tone på sociale medier afholder rigtig mange i hovedstadsområdet fra selv at deltage i debatten, viser ny undersøgelse.

- Må du rådne i helvede.

- Hold din kæft, din lille luder.

- Du kan fucking sutte pik - dit fede piksvin.

- Du er ikke andet end en fucking taber.

Anni Nielsen på 79 år, Richard Nielsen på 87 år og Herbert Bauhn på 78 år bor alle på Håndværkerforeningens Plejehjem i Københavns Nordvestkvarter.

Vi har bedt dem forholde sig til en række vilkårlige kommentarer fra TV2 Lorrys Facebookside og TV2 Lorrys YouTube-kanal. Ingen af dem bruger sociale medier, så tonen og sprogbrugen kommer meget bag på dem alle tre.

- Det er jo utroligt, siger Richard Nielsen.

- Forfærdeligt. Jeg synes, det er forfærdeligt. Det burde være anderledes, men det er blevet meget slemt i dag, synes jeg, lyder det fra Anni Nielsen.

quote - Jeg tror, at jo mere vi gør hinanden opmærksom på, at vi ikke gider finde os i det her grimme sprog eller i dumme ukonstruktive personangreb, jo mere vil folk også tage det til sig og reflektere over, hvordan de taler til andre på sociale medier.

Frederik Alexander Vording, Redaktør for sociale medier, TV 2 Lorry

Herbert Bauhn er også målløs:

- Livet har taget en forkert drejning, synes jeg, siger han.

Grim tone holder folk væk fra debatten

En helt ny Megafon-undersøgelse om tonen på de sociale medier viser, at 60 % - eller tre ud af fem brugere i Lorryland ofte helt afholder sig fra at deltage i debatter på sociale medier på grund af den grove tone.

Den grove tone

En helt ny Megafon-undersøgelse om tonen på de sociale medier viser blandt andet, at 60 % - eller tre ud af fem brugere i Lorryland ofte helt afholder sig fra at deltage i debatter på sociale medier på grund af den grove tone. 

 

Sammen med TV 2 og de øvrige regionale TV2 Stationer ser vi i denne uge nærmere på, hvordan vi opfører os overfor hinanden i det offentlige rum og på de sociale medier. Og hvor grov og urimelig tonen kan være. 

- Det er ikke kun nu. Det har stået på i alt for lang tid, jo. Og så bliver det bare værre og værre. Så tror alle, at sådan skal det være, siger Anni Nielsen
- Det er ikke kun nu. Det har stået på i alt for lang tid, jo. Og så bliver det bare værre og værre. Så tror alle, at sådan skal det være, siger Anni Nielsen
Foto: TV 2 Lorry

Undersøgelsen viser også, at hvor det er tre ud af fem brugere, som ofte helt afholder sig fra at deltage i debatter på sociale medier på grund af den grove tone - ja. så er det kun 4% - eller 1 ud af 25 brugere i Lorryland, som vedkender sig, at de af og til selv kommenterer ting på sociale medier i en grov tone. Det er markant færre end i resten af landet.

- Det er ikke kun nu. Det har stået på i alt for lang tid, jo. Og så bliver det bare værre og værre. Så tror alle, at sådan skal det være, siger Anni Nielsen.

quote <em>Hvad ville der ske, hvis du talte sådan til din skolelærer, da du var ung?</em><br />- Ja, så ville jeg blive smidt ud af skolen og få nogle tæsk. Med spanskrør.

Richard Nielsen, 87-årig beboer på Håndværkerforeningens Plejehjem

Anni Nielsen, Richard Nielsen og Herbert Bauhn er enige om en ting. Ingen af dem ville nogensinde selv stå model til sådan en sprogbrug:

- Jeg ville blive stiktosset - det ville jeg. Og så ville jeg bede dem om at opføre sig ordentligt. Og så gå hjem og lære sproget ordentligt, siger Anni Nielsen.

Hvad ville der ske, hvis du talte sådan til din skolelærer, da du var ung?

- Ja, så ville jeg blive smidt ud af skolen og få nogle tæsk. Med spanskrør, lyder det uden tøven fra Richard Nielsen.

Kun få vedkender sig grov sprogbrug

I Megafon-undersøgelsen er det kun 6%, som har svaret, at de af og til skriver ting på de sociale medier, som de aldrig ville sige til folk - ansigt til ansigt.

- Vi vil gerne vise - at der ikke er nogen forskel på, hvad du skriver til folk på sociale medier, og hvad du kan tillade dig at sige til andre mennesker, du møder ude på fortovet, siger Frederik Alexander Vording, som er redaktør for sociale medier på TV 2 Lorry.

- Jeg tror, at jo mere vi gør hinanden opmærksom på, at vi ikke gider finde os i det her grimme sprog eller i dumme ukonstruktive personangreb, jo mere vil folk også tage det til sig og reflektere over, hvordan de taler til andre på sociale medier, fortsætter han

Efter et langt liv med mange erfaringer har Anni Nielsen, Richard Nielsen og Herbert Bauhn få enkle bud på, hvad der kan forbedre tonen i debatten:

- Det gør man ved at tænke sig om og bruge den øverste etage, så godt man kan. De skal finde et ordentligt sprog og så lære børnene, hvordan de skal opføre sig. Det går jo ud over det hele, slutter Anni Nielsen, mens Richard Nielsen supplerer:

- De skal tænke sig om, før de taler. Og så tale et ordentligt sprog. Tage hensyn til andre - empati, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik