Os der handler

Frederik, Hediye og Marcus er noget så sjældent som unge i lokalpolitik.
De kommer fra hver sit parti og hver sin kommune, men har det til fælles, at de er med til at sætte deres personlige præg på det lokalsamfund, de bor i.
Vi fulgte dem som helt nyvalgte i første halvdel af 2018. Nu er vi vendt tilbage for at finde ud af, hvad de har opnået, og om det har været prisen værd.

Hediye Temiz, 22 år, valgt for de Radikale i Albertslund
Frederik Germann, 23 år, valgt for Vestre i Halsnæs
Marcus Vesterager, 29 år, valgt for Socialdemokratiet i København

Serien er produceret i samarbejde med Peekaboo Productions 

Hediye opsøger sin lærer fra gymnasiet, sit idol fra Folketinget og borgmesteren i Albertslund.

De Unge Politikere – Hediyes tre mentorer (16:16)

Hun vil vide, om det stod i kortene, da de mødtes, at hun ville gå på valg som lokalpolitiker, om de troede på hende og synes, det var en god beslutning. Og ja, de er glade for energiske unge som Hediye, Frederik og Marcus i lokalpolitik - fordi de vil noget med det.
17/8/2018