Virus skal gøre os tyndere og sundere

Mens corona-virus mest gør os i hjemmeisolation tykkere, forsker unge videnskabsmænd i virus fra muselort, der ser ud til at have den modsatte effekt.

10:06

Levende mælk og tarmbakterier. De unge forskere på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) eksperimenterer med fremtidens fødevarer og livsstil. Video: KU FOOD

I det såkaldte Poop Lab (Pølle-laboratoriet) på KU FOOD på Frederiksberg arbejder Ph.d.-studerende Torben Sølbeck Rasmussen på at skabe fundamentet for en behandling, hvor man kan bruge virusser fra tynde menneskers afføring til at slanke og forbedre sundheden hos overvægtige personer.

En stor del af nøglen til et godt liv gemmer sig nemlig i vores tarme.

Læs også Københavnske forskere knokler på corona-vaccine: Vi har en god idé

- Der er mange studier, der viser sammenhæng mellem tarmfloraen og en række forskellige sygdomme. Det kan være alt fra autisme til depression, fedme og type 2-diabetes, fortæller Torben Sølbæk Rasmussen.

Mange studier viser sammenhæng mellem tarmfloraen og en række forskellige sygdomme som fedme og type 2-diabetes

Torben Sølbæk Rasmussen, forsker, KU FOOD

Vores tarmsystem er fuld af bakterier, virus og andre mikroorganismer. Blandt de mange gode bakterier, findes der nogle, der producerer stoffer, som gør os syge. Det er dem, forskerne prøver at lokalisere og fjerne målrettet gennem virusangreb.

De Unge Forskere & Maden

Følg tre unge forskere ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD)

 

Nicoline Rosenvold forsker i nye, bæredygtige fødevarer, alkoholfri drikke og gode smage.
Se programmet her eller på Kanalen fra 6. april kl. 21:50.

 

Daniel Munk sætter strøm til mælken, for at bevare næringsstoffer og give bedre smag.

Se programmet her eller på Kanalen fra 13. april kl. 21:50.

 

Torben Sølbæk Rasmussen bruger virus fra lort til at udradere fedmebakterier i tarme.

Se programmet her eller på Kanalen fra 20. april kl. 21:50.


Serien er procuceret af KU FOOD.

Se mere

Virusangreb i det godes tjeneste

I Poop Lab eksperimenterer forskerne med to slags mus: Nogle, der bliver holdt tynde og andre, der bliver fedet op. Helt forenklet lader forskerne bestemte virusser fra de tynde mus' lorte angribe og dræbe bestemte, uønskede bakterier i de tykke mus' tarme. Resultatet har indtil videre være lovende.

Læs også Hvad gør coronavirus ved kroppen, og hvorfor kan den blive dødelig?

- De tykke mus, der fik virus fra de tynde mus, tog mindre på end de tykke, der ikke fik virusserne. Samtidig udviklede de ikke type 2-diabetes, modsat de andre tykke mus, som ikke fik virusserne. Så på en eller anden måde har vores behandling virket - direkte eller indirekte, fortæller Torben Sølbæk Rasmussen. 

De tykke mus, der fik virus fra de tynde mus, tog mindre på, end de øvrige tykke mus. Samtidig stoppede de med at udvikle type 2-diabetes

Torben Sølbæk Rasmussen, Forsker, KU FOOD

Håbet er, at man med tiden kan gøre det samme med mennesker, så gode virusser fra naturligt tynde mennesker kan udnyttes på samme måde til at forbedre tilværelsen for overvægtige, der styrer mod en type 2-diabetes. 

Læs også Københavnske forskere bag succesfuld test med malaria-vaccine

Mere levende mælk

I Danmark varmebehandler vi mælken ved pasteurisering for at undgå bakterier, som kan gøre os syge. Men pasteuriseringen går ud over mange af de gode stoffer i mælken som vitaminer, proteiner og smag.

Daniel Munk forsøger som en del af sin ph.d.-afhandling på Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) at gøre råmælken sikker at drikke ved at sende 20.000 volt strøm igennem mælken i stedet for at varme den op.

Det her enorme stød laver en masse huller i de sygdomsfremkaldende baktierier, der ødelægger deres celler, mens de mere robuste og gode mælkesyrebakterier bevares

Daniel Munk, Forsker, KU FOOD

- Det her enorme stød laver en masse huller i de sygdomsfremkaldende baktierier, der ødelægger deres celler, mens de mere robuste og gode mælkesyrebakterier bevares, forklarer Daniel Munk. 

Stødet smadrer kun organismer med membraner, og derfor påvirker strømmen ikke mælkens proteiner, vitaminer og aromastoffer.

Læs også DTU bag banebrydende teknologi: Mælk skal trylles til alkohol

- Det giver en friskere, sundere og mere velsmagende mælk end den varmebehandlede mælk, vi kender, siger Daniel Munk.

Desværre finder nogle af de skadelige bakterier ud af at gendanne deres membraner, så der er et stykke vej til, at den her metode kan tages i brug.

Det giver en friskere, sundere og mere velsmagende mælk end den varmebehandlede mælk, vi kender

Daniel Munk, Forsker, KU FOOD

Faktisk opnår forskerne lige nu bedre resultater, når de bruger det potente stød til at forstærke farven i juice og rødvin eller til at trække olie ud af alger.

- Som forsker ved man aldrig, hvor man ender henne, så måske bliver det et helt femte sted, siger Daniel Munk.

Læs også Fødevarerevolutionen fra Frederiksberg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik