Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

Danmark Rundt - 7. november

Vi tager en tur på sygehusets børneafdelinger, hvor hospitalsklovnene dagligt bidrager til smil og opmuntring, men de er desværre en mangelvare. Abdi og Ghandi er arabisk og kurdisk syrere, og normalt er der ikke de varmeste relationer mellem de to folkeslag. Men her i Danmark har de sammen åbnet en falaffelbod i Rønne. FOA opfordrer deres medlemmer til at tage bladet fra munden. Flere kommunalt ansatte tør nemlig ikke stå frem med kritik af deres arbejdsplads eller arbejdsvilkår.
7/11/2016