Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I weekendudgaven af Danmark Rundt skal det blandt andet handle om en sag om enkelt parkeringsbøde, som nu er overstået, efter en kvinde har kæmpet i fire år mod København Kommune. Det skal også handle om tre skønne løveunger, der hygger sig i en zoologisk have i Jylland, mens dyrepasserne derimod har alvorligt travlt med at finde nye hjem til de tre, for de kan Ikke blive i parken som store. Og så er vi med, når en familie bliver genforenet efter halvandet års adskillelse.

Danmark Rundt

14/11/2015