Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I Danmark Rundt skal vi blandt andet møde Morten Pape, som er et eksempel på en mønsterbryder. For første gang i 10 år er tallet stigende for unge, der bryder med deres sociale arv. Vi skal også møde Else Marie Pedersen, som er 94 år og har et aktivt socialt liv. Men det digitale fællesskab har hun alligevel valgt fra. Og så er vi til en noget speciel eksamen, når vi følger Mathias Kure til brandmandseksamen.

Danmark Rundt

12/11/2015