Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I Danmark Rundt skal vi blandt andet til Esbjerg, hvor der forleden blev holdt bymesterskaber i Street art og graffiti. Planen er nemlig, at kunsten i byen skal være mere skæv. Vi skal også til Silkeborg, hvor borgmesteren nu vil gøre ekstraordinær stor reklame for netop hans by for at trække statslige arbejdspladser til byen. Og så skal vi møde Frida, som har startet sin egen indsamling for at knække canceren.

Danmark Rundt

23/10/2015