Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

Danmark Rundt - 24. november

Vi skal en tur til Vejle og møde en mand, der for første gang nogensinde har lavet en specialaftapning af en single malt til Danmark. Vi skal også møde Tilde, der lider af diabetes, men ikke kan få tilskud til et apparat, der vil gøre hendes liv meget lettere. Og så skal vi en tur til Korsør, hvor storstilede planer skal forvandle Halsskov Færgehavn til et vandsportscenter i verdensklasse.
24/11/2016