Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I weekendudgaven af Danmark Rundt skal det blandt andet handle om, at en æra er forbi, for Cirkus Benneweis lukker og slukker til stor ærgrelse for fynske Judy Glosted. Hun har nemlig haft en helt central rolle i det 128 år gamle cirkus. Det skal også handle om, at en kilometerlang kyststrækning på Falster er forurenet af størknet paraffin, hvilket formentlig skyldes et stort skib. Og så skal vi møde en mand, som blev udsat for vold en aften i byen, og nu sigtes han selv i sagen, fordi han forsvarede sig.

Danmark Rundt

16/1/2016