Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I weekendudgaven af Danmark Rundt har vi blandt andet et gensyn med Almedin Fejzic og ikke mindst de klassekammerater, som kæmpede en brav kamp for, at den 18-årige bosniske gymnasieelev kunne få lov til at blive i Danmark. Vi skal også med ud i skoven og se, hvordan det gik, da gravhunden Fighter var levende begravet i flere døgn. Og så skal vi møde to vaskeægte hverdagshelte, som uden tøven satte deres liv på spil for at redde to piger, som i starten af juli var i druknefare ud for stranden ved Øster Hurup.

Danmark Rundt

2/1/2016