Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

Danmark Rundt

I dagens Danmark Rundt skal vi en tur i Den Gamle By i Århus, hvor det legendariske jazzværtshus Bent J. er genopstået. Følg med giftelystne tyskere til Fanø, og sidst i udsendelsen tager vi mod nord, hvor Store Vildmose skal markedsføres, bl.a. via malerier.
29/5/2015