Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I Danmark Rundt skal vi blandt andet møde syriske Joud Saleh, som er så dygtig til at tale dansk, at hun efter bare halvanden måned i landet måske kan starte i en dansk skoleklasse. Det skal også handle om, at nye EU-kvoter skaber glæde på havnen i Hundested. Fra næste år må fiskerne nemlig få flere jomfruhummere og torsk i nettet. Og så er vi med på sidelinjen, når 5 generationer mødes til en helt særlig fødselsdag.

Danmark Rundt

25/12/2015