Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

Mød en af hverdagens helte, der reddede liv ved at være hurtig og give førstehjælp. Hør en gruppe plejehjemsbeboere, der er ligeglade med, at en fjernstyret racerbil som regel hører hjemme på børneværelset - og tag med en tur til Gødstrup, hvor byggeriet af det nye Supersygehus begynder at tage form.

Danmark Rundt

2/4/2015