Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

I dagens Danmark Rundt ser vi nærmere på den tragedie der ramte Hammerum en aften i maj for snart 50 år siden. Hele egnen omkring Ikast og Hammerum har siden været præget af ulykken. Ved hjælp af redningsfolk, pårørende og overlevende fortæller vi nu historien om et kort sekund, der fik stor betydning for mange mennesker.

Danmark Rundt

5/6/2015