Danmark Rundt

Hvad er der sket rundt omkring i Danmark indenfor de seneste dage? Det kan du se i det regionale nyhedsmagasin Danmark Rundt, der hver dag tager dig med på en 30 minutters Danmarksrejse.
Nina Hougaard og Thera Hoeijmans er værter i programmerne, der tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.
Programmet, der produceres af TV 2 Østjylland, har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.
Vi sender Danmark Rundt flere gange dagligt alle ugens dage på vores egen kanal Lorry+. Tjek vores programoversigt på tv2.lorry.dk og se præcist hvornår.

Danmark Rundt 10. maj

I Danmark Rundt skal det handle om, at en skovejer ved Mariager føler sig hængt ud som skurk, efter at Danmarks Naturfredningsforening har kaldt hans fældning af træer for en massakre. Der er nye krav på vej til alle rideklubber, og derfor er frivillige i Tinglev gået sammen om at redde byens ridecenter, som de har store planer med. Efterspørgslen på økologisk mælk er stor, og vi skal møde en kommende økologisk mælkeproducent.
10/5/2016