Realitystjernen Fie Krügermeier elsker sit Rødovre

Brøndby-kørelæreren Daniel er træt af de fordomme, der findes om Vestegnen. Nu har han lavet en guide til fem byer, der fortjener et solidt skud kærlighed.

12:08

Realitystjernen Fie Krügermeier er Rødovre-pige ind til benet, bekender sig til Vestegnens særlige skønhedsideal, og er vild med byens samlingspunkt: Skøjte Arenaen. Klik på videoen og se Daniel vise overraskende talent på glatis, lide for skønheden og forstå, hvorfor Rødovre Centrum er stedet at hænge ud. Video: Pineapple Entertainment

Rødovrepigen Fie Krügermeier har skabt sig et navn gennem realityprogrammer som Paradise Hotel og For lækker til love.

Man kan tage pigen ud af Vestegnen, men ikke Vestegnen ud af pigen.

Fie Krügermeier, Realitystjerne, Rødovre

Men livet som kendt har ikke fået hende til at skift blokken i Rødovre ud med en anden og måske mere prestigefuld adresse.

Daniels Drive By

  • Skud ud til Albertslund, Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Ballerup.
  • Følg serien på TV 2 Lorrys YouTube kanal.
  • Daniels Drive By er produceret i samarbejde med Pineapple Entertainment.

- Jeg har boet to år i Nordsjælland, som jo er et lidt finere sted, men jeg vil hellere bo her. Man kan tage pigen ud af Vestegnen, men ikke Vestegnen ud af pigen, konstaterer Fie Krügermeier.

Træt af at folk snakker lort

Hun har sagt ja til hoppe ind i bilen til Brøndby-kørerlæreren Daniel Rasmussen, der er på mission for at nuancere de mange fordomme, der findes om Vestegnen.

- Jeg er pisse træt af, at folk altid skal snakke lort om de her byer på Vestegnen, især hvis de aldrig har været her, siger Daniel Rasmussen.

Inden han samler Fie op, må Daniel dog indrømme, at han selv har et par fordomme om, at piger fra Rødovre har tatoveringer og kæmpe store læber. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Skønhedsidealet i Rødovre betyder, at kvinder med jævne mellemrum får ordnet negle, ansigt og fødder profesionelt. Mødet med hårfjerning giver respekt hos kørerlærer-Daniel for Vestegnspigers evne til at udholde smerte. Foto: Pineapple Entertainment

Tabermyten om Rødovretrunten 

Fie Krügermeier helt med på, Rødovre-piger gør noget ud af deres udseende, og får også hurtigt lagt Daniel Rasmussen på briksen til en gang hårfjerning hos veninden Tanja, der ejer en skønhedsklinik i byen. 

Man bliver sat i den bås, at man ikke har et arbejde, er på kontanthjælp og enlig mor til 35 børn med 35 forskellige fædre

Tanja Torp Andersen, Kosmetolog, Rødovre

Den selvstændige kosmetolog kender godt fordommen om 'Rødovretrunten', men kan på ingen måde se sig selv eller Fie i den.

- Bare fordi man født og opvokset et sted, bliver man sat i den bås, at man ikke har et arbejde, er på kontanthjælp, enlig mor til 35 børn med 35 forskellige fædre eller har en rocker som kæreste. Det føles meget mærkeligt, fortæller Tanja Torp Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet 

Rødovre Kommune har sat en tyrekalv i bronze op ved fodgængerovergangen til Rødovre Centrum. Fie Krügermeier og hendes skoleveninder skulle altid lige en tur op på tyren, når de kom forbi på vej til centret.  Foto: Pineapple Entertainment

Funfact om Rødovre

  • Rødovres byvåben viser en rød okse gående på en rød bro over blå bølger i et sølvfelt. Bølgerne symboliserer de mange vandløb, der engang var i byen.

For Tanja og Fie er Rødovre stedet, hvor de føler hjemme og alle kender alle.

- Jeg kan bare godt lide stedet og menneskene her i Rødovre. Det er en god kommune, hvor alle har det godt med hinanden, siger Fie Krügermeier.

Danmarks bedste shopping under tag

Det ene af byens store samlingspunkter er Rødovre Centrum, der flere gange er kåret til Danmarks bedste shoppingcenter. Det er her, byens unge hænger ud.

Jeg kan sagtens se mig selv i de unge, der hænger ud i centret i dag

Fie Krügermeier, Realitystjerne, Rødovre

- Rødovre Centrum er en stor del af min opvækst sammen med mine veninder. Vi gik rundt i grupper og kiggede på alle de ting, vi ikke havde råd til, sladrede og spiste pomfritter. Jeg kan sagtens se mig selv i de unge, der hænger ud i centret i dag, fortæller Fie Krügermeier.

Artiklen fortsætter under billedet 

Daniel kommer på glatis i Rødovre Skøjte Arena, men viser sig som en både frygtløs og overraskende graciøs skøjteløber. Foto: Pineapple Entertainment

Vestegnen

Omfatter kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

 

Definitionen kan variere lidt afhængig af, hvem du spørger, og i hvilken sammenhæng området beskrives.

Byens helte er ishokey holdet Rødovre Mighty Bulls. Fie Krügermeier gik selv til kunstskøjteløb i arenaen, da hun var barn, og er som mange andre i Rødovre på tilskuerpladserne, når byens hold spiller kampe. 

- Så samles vi her for hyggens skyld med gamle og nye venner, siger Fie Krügermeier.

Skråt op med fordommene

Efter en dag med skønhed, shopping og skøjteløb med en hard core Rødovre-pige, må Daniel konstatere, at han selv har fået et nyt syn på byen og den blonde, barmfagre gæst.

- Alle de fordomme, folk har, kan de stikke skråt op, de passer ikke en s.... Fie har noget at rykke rundt med og er sød og smuk. Jeg er fan, siger Daniel Rasmussen.

Rødovres finest ifølge Fie Krügermeier

  • WOW Kosmetolog & Frisør
  • Rødovre Centrum
  • Rødøovre Skøjte Arena

Klik på videoen øverst i artiklen eller her og se, hvordan Daniel klarer mødet med varm voks på bryn og næsehår på skønhedsklinik i Rødovre.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik