OBS: Der er kommet nye retningslinjer for, hvordan man skal agere, hvis man sættes i karantæne af myndighederne. Dele af denne artikel kan derfor være forældet.
Vi anbefaler, at du læser denne artikel:
Oprindelig artikel:
I takt med at flere og flere danskere bliver smittet med coronavirus sættes stadig flere borgere, der har haft kontakt med smittede danskere, i karantæne.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der torsdag kl 17.00 674 smittede personer i Danmark og langt flere personer er i karantæne.
Det er et tal, som myndighederne forventer vil stige de kommende dage og uger.
Men hvad vil det egentlig sige at være sat i karantæne? Hvad må du, og hvad må du ikke? Og hvad med arbejde og løn?
TV 2 Lorry danner herunder et overblik over, hvad det indebærer at være i corona-karantæne.
Hvad er karantæne?
Styrelsen for Patientsikkerhed opererer med tre slags karantæner. En hvis du er smittet, en hvis du er i risiko for at kunne være smittet, og en hvis du har rejst i et særligt risikoområde.
Er man smittet, sættes man i isolation. Det kan enten foregår derhjemme, hvis ikke man er meget syg, eller som hospitalsindlæggelse, hvis lægerne vurderer dette nødvendigt.
Den almindelige karantæne er den mere hyppige, som oftest vil foregå hjemme. Det er denne, man sættes i, hvis man vurderes til at være i risiko for at have coronavirus, for eksempel ved at have været i tæt kontakt med en smittet person. Lægerne kan vurdere, om karantænen skal foregå hjemme eller som indlæggelse.
Den sidste slags karantæne er ’bliv hjemme’-foranstaltningen. Har man rejst i et særligt risikoområde, skal man blive hjemme fra arbejde eller skole eller andet i to uger, efter man har forladt området. Dette er dog ikke nødvendigvis lig med, at man er i karantæne eller isolation.
Hvornår skal du i karantæne?
Man sættes i karantæne, hvis lægen efter en grundig og konkret vurdering vurderer, at der er høj risiko for, at man har været udsat for smitte.
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager den konkrete vurdering af, under hvilke forehold karantæne skal foregå. Som oftest vil der være tale om en hjemmekarantæne.
Din arbejdsgiver kan dog også vælge at sende din hjem fra arbejde, hvis han eller hun har mistanke om, at du er syg og kan smitte andre.
Hvad indebærer hjemmekarantæne?
Kort og godt 14 dage, hvor man skal blive derhjemme og undgå tæt kontakt med andre personer.
Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder den enkelte aftale om hjemmekarantæne med den individuelle person og holder kontakten med den karantæneramte dagligt.
Deler man husstand med andre, for eksempel samlever eller børn, kan disse også blive omfattet af hjemmekarantænen. Alternativt kan de søge et andet sted hen, mens den karantænedømte er i karantæne i hjemmet.
Når man er i hjemmekarantæne, skal man måle sin temperatur to gange dagligt og samtidig være meget opmærksom på symptomer. Får man begyndende symptomer, skal man isolere sig selv, hvis der er andre i husstanden - for eksempel ved at lukke sig ind i et rum og herefter kontakte lægen.
Du kan i øvrigt læse meget mere om symptomer i denne artikel.
Hvad må du ikke, når du er i karantæne?
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt dig i karantæne, må du ikke forlade dit hjem og især ikke have fysisk kontakt med andre.
Én ting, du i hvert fald ikke må, er at tage ud at rejse, mens du er i karantæne.
– Der er ikke kun risiko for at tage smitte med hjem. Der er også risiko for at tage smitte med ud, siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, på tirsdagens pressemøde i Statsministeriet.
Han siger, at "man kan ikke være bekendt" at tage til udlandet, hvis man er i coronakarantæne.
Det valgte et københavnsk par at blæse på, da de fløj til Madeira, mens de fortsat var i karantæne.
Nu kan de se frem til at færdiggøre deres karantæne på hotelværelset på den portugisiske klippeø.
Hvad må du, når du er i karantæne?
En ting, du til gengæld gerne må, er at arbejde hjemmefra, hvis du altså kan.
Din arbejdsgiver kan nemlig godt sætte dig til at lave arbejdsopgaver hjemmefra – også andre end dem, du normalt udfører.
- Hvis du ikke kan møde på arbejde, skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af dit arbejde hjemmefra, siger Peter Nisbeth, der er chefjurist i Fagbevægelsens Hovedorganisation, til fagbevægelsens hjemmeside.
Kan du ikke arbejde yderligere, må du i øvrigt også godt læse en bog eller se gode såvel som dårlige film på Netflix. Du må også godt fordybe dig i et emne. Tænk bare, hvor god du kan blive til origami i løbet af 14 dage.
Får du løn, når du er i karantæne?
Som udgangspunkt, ja. Og hvis ikke du får løn, så får du sygedagpenge.
Det er i hvert fald vurderingen fra Peter Nisbeth, chefjurist i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Skal du i karantæne i stedet for at arbejde, så stopper din indkomst ikke bare sådan lige.
Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem, er det arbejdsgiveren, der beslutter, de ikke vil bruge din arbejdskraft. Og så skal du have løn.
- Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, og han eller hun derfor vurderer, at du kan smitte dine kolleger, så skal din arbejdsgiver betale din løn. For her vurderer arbejdsgiveren på egen hånd – uden om myndighedernes anvisninger, at der er en risiko, og det må være for egen regning, siger chefjurist Peter Nisbeth i en pressemeddelelse.
Sender myndighederne dig i karantæne, fordi de har mistanke om, at du er syg, så får du enten løn eller sygedagpenge.
Om du får løn eller sygedagpenge, mens du er hjemme, afhænger af, hvilken overenskomst du er ansat på.
Kan du blive straffet, hvis du ikke overholder karantænen?
Ja, det kan du faktisk godt. Og du kan også blive tvunget i karantæne eller isolation med magt.
I Danmark har vi en lov, der kaldes epidemiloven. Sådan en har vi haft siden 1980, og den blev senest revideret i oktober sidste år.
Den giver blandt andet muligheden for at straffe personer med bøde og op til seks måneders fængsel, hvis man bryder en af myndighederne beordret karantæne.
Epidemiloven giver samtidig mulighed for, at myndigheder kan både tvangsindlægge dig og tvangsvaccinere dig, hvis du nægter at gå i behandling for coronavirus.
