Ved retssager i By- og Landsretten i Danmark er det ikke kun en dommer, der afgør den tiltaltes skæbne.
Vi har jo 88 forskellige kulturer i Brøndby, og det er vigtigt, at vi får dem med til at dømme.
Helt almindelige borgere dømmer på lige fod med den juridiske dommer ved at vurdere spørgsmål om skyld og straf.
Hvert fjerde år udvælges 100.000 danskere som lægdommere, og lige nu er man i gang med at sætte holdet fra 2020 og frem.
Lægdommer-kandidater udvælges af kommunerne og sættes på en såkaldt grundliste - og det er her, at Brøndby Kommune har et problem.
Man mangler nemlig folk, der ønsker at være lægdommer.
Lige nu mangler Brøndby 40 personer på listen, der helst skal tælle 118 borgere. Hos Østre- og Vestre Landsret trækkes der efterfølgende lod blandt de personer, der er optaget på kommunernes grundlister.
Det indebærer det at være lægdommer:
- Hvis man bliver udpeget, vil man i gennemsnit blive indkaldt til at dømme i retssager fire gange om året.
- En retssag tager normalt en dag, men der kan være sager, som varer flere dage eller uger.
- Man bliver aflønnet med 1.100 kr. pr. dag, man møder i retten.
- Som lægdommer vil du have mødepligt. Det betyder, at din arbejdsgiver skal give dig fri til at møde i retten, hvis du bliver indkaldt som lægdommer.
- I de konkrete retssager fungerer en lægdommer enten som domsmand eller nævning.
Kilde: Danmarks Domstole
- Vi vil gerne opfordre alle interesserede borgere til at ansøge om at komme på vores grundliste. Lægdommere gør en stor forskel – for de ser sagen med andre øjne end dommeren, siger Kurt Damsted, der er formand for Grundlisteudvalget i Brøndby Kommune.
Hvis man bliver udpeget, vil man i gennemsnit blive indkaldt til at dømme i retssager fire gange om året. Du får løn for retssagerne, men til gengæld skal du møde op, når du bliver indkaldt.
Som lægdommer i Brøndby vil man typisk være lægdommer i Byretten i Glostrup og Østre Landsret.
88 kulturer i Brøndby skal repræsenteres
Brøndby Kommune har derfor sat gang i en kampagne for at få folk til at melde sig.
Man håber, at især unge mellem 18 og 30 og folk med anden etnicitet end dansk vil være lægdommer:
- Det er vigtigt, at grundlisten afspejler befolkningen i Brøndby, så der både er mænd og kvinder, unge og ældre og borgere med forskellig etnicitet. Vi har jo 88 forskellige kulturer i Brøndby, og det er vigtigt, at vi får dem med til at dømme, så vi får et repræsentativt udsnit af lægdommere. Domstolene er det vigtigste, vi har, og det skal ske så retfærdigt som overhovedet muligt, siger Kurt Damsted.
Han mener ikke, at det bare er en sur pligt at være lægdommer. Man lærer rent faktisk noget af det.
- Vi ved jo godt, at de unge har travlt, men mange unge her i Brøndby går på universitetet, og derfor er det en god ting, at de deltager i domsarbejdet, så kan de se, hvordan det virker. Det er meget vigtigt, at de deltager af hensyn til demokratiet og retfærdige domme, siger han.
Hidtil har man i Brøndby, som i de fleste andre kommuner, fundet borgere til grundlisten i de politiske partier, men dem er der ikke nok af i denne omgang.
Brøndby Kommune skal have samlet de sidste 40 lægdommere inden den 20. januar.
For at blive lægdommer skal du opfylde følgende:
- Du skal være fyldt 18 år.
- Du må ikke fylde 80 år i løbet af de fire år, du er lægdommer.
- Du skal have en ren straffeattest.
- Du skal have stemmeret i Danmark.
- Du må ikke være minister, advokat eller advokatfuldmægtig.
- Du må ikke være ansat i ministerier eller centraladministrationen, herunder Kriminalforsorgen, politiet eller andre myndigheder under Justitsministeriet.
- Du må ikke være præst i folkekirken eller andre trossamfund.
Kilde: Danmarks Domstole
