28. januar i år var en helt særlig dag for 39-årige Ian Risager. Det var nemlig den dag, han sagde farvel til kontanthjælp og startede på sit første rigtige job i otte år.
- Jeg er næsten overlykkelig over det. At kunne aktivere sig selv og rent faktisk få noget ud af dagen, jamen det er nærmest en ubeskrivelig følelse, for jeg havde næsten mistet alt håb om, at det kunne lade sig gøre, siger Ian Risager.
Ian Risager stod fra denne dag på egne ben som medarbejder i PostNord. De foregående 13 uger havde han været i jobpraktik samme sted, hvor han var under oplæring af en fastansat kollega. Men fra nu af skulle han selv køre den fastlagte rute ud til de virksomheder, der skal have afhentet post.
- Det er jo sådan set det, jeg bedst kan lide at lave, fordi jeg er lidt herre over eget hus. Det er frihed under ansvar, så det kan næsten ikke være bedre, jeg styrer jo sådan set lidt min egen hverdag, lyder det begejstret fra Ian Risager.
Det er medarbejdere fra Jobcenter Brøndby, der har banet vejen for, at Ian Risager kunne starte hos PostNord. Den slags arbejde har jobcenteret for tiden rigtig god succes med.
Faktisk så er de lige blevet fremhævet af Danmarks Arbejdsgiverforening som Danmarks bedste til at forvandle ikke-jobparate ledige til at blive en del af arbejdsstyrken.
Stor forskel på kommuners jobcenter-succes
Dansk Arbejdsgiverforening har analyseret tal for hvordan det er gået med antallet af offentligt forsørgede, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er folk på eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp, som ikke regnes for at være klar til kunne tage et job nu og her. Ian Risager var i denne kategori, indtil han gennemførte de 13 ugers jobpraktik.
Fordi vi er inde i en højkonjunktur-periode, så falder antallet af kontanthjælpsmodtagere i de fleste kommuner, da der i stigende grad er efterspørgsel på alle i den arbejdsdygtige alder.
Der er dog stor forskel på, hvor meget kommunerne i hovedstadsområdet har reduceret mængden af ikke-jobparate borgere fra 2015 til 2018. I enkelte kommuner er antallet endda steget.
Brøndby har flyttet 14,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Hørsholm har flyttet 12,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
København har flyttet 11,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Rødovre har flyttet 10,1% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Furesø har flyttet 9,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Gribskov har flyttet 9,6% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Gentofte har flyttet 8,3% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Lyngby-Taarbæk har flyttet 8,1% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Egedal har flyttet 7,6% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Stevns har flyttet 7,1% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Frederiksberg har flyttet 7,0% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Helsingør har flyttet 6,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Gladsaxe har flyttet 6,5% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Albertslund har flyttet 6,1% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Fredensborg har flyttet 5,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Ballerup har flyttet 5,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Hvidovre har flyttet 5,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Lejre har flyttet 5,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Herlev har flyttet 5,7% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Frederikssund har flyttet 4,6% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Solrød har flyttet 4,3% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Ishøj har flyttet 4,0% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Køge har flyttet 3,6% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Halsnæs har flyttet 3,0% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Rudersdal har flyttet 3,0% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Glostrup har flyttet 2,4% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Allerød har flyttet 2,3% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Greve har flyttet 0,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Hillerød har flyttet 0,9% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Dragør har flyttet 0,8% af de ikke-jobparate tilbage i arbejdsstyrken
Vallensbæk har præcis lige så mange ikke-jobparate som for tre år siden
Roskilde har fået 0,9% flere ikke-jobparate end de havde for tre år siden
Høje-Tåstrup har fået 3,4% flere ikke-jobparate end de havde for tre år
Tårnby har fået 4,3% flere ikke-jobparate end de havde for tre år siden
Depressionens gardiner
Ian Risagers humør er i dag et helt andet end før han startede hos PostNord. For selvtilliden fik et markant dyk, da han mistede sit tidligere job som jord- og betonarbejder, og som årene gik forsvandt den sidste stolthed.
- Os der har været på kontanthjælp, vi føler, at vi er byrder for samfundet, og det sætte sit præg på ens sindstilstand, så det er bestemt ikke noget, man er stolt af.
Derfor har alle ugens syv dage været stort set ens for Ian Risager de sidste mange år. Tiden mellem måltiderne har fra morgen til aften hovedsageligt brugt på at se fjernsyn og spille computer.
- Næsten uanset hvordan vejret har været, så har det været for nedrullede persienner, eller depressionens gardiner som mig og mine venner kalder det, for man sidder bare og burer sig selv inde og er næsten heller ikke for stolt over at gå på gaden.
Ian Risager har altid haft lyst til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men som årene fik uden arbejde blev troen på at det kunne lykkes mindre og mindre.
Helhedsbillede af borgerne
På jobcenteret følte han ikke, at hans ønsker og behov blev rigtig hørt af de skiftende jobkonsulenter og sagsbehandlere, der har behandlet hans sager i de mange år.
Men det ændrede sig alt sammen, da kommunen for et par år siden lagde en ny strategi for, hvordan de vil behandle de ledige, der står langt fra arbejdsmarkedet.
- Det betyder rigtig meget, at kommunerne faktisk lytter til borgeren, for der er mange kontanthjælpsmodtagere, inklusiv mig selv, der har haft forskellige behov på alle mulige niveauer, og der synes jeg virkelig, det er vigtigt, at jobcenteret lytter, siger Ian Risager.
Den nye tilgang i Brøndby går ud på, at de ledige mødes med både en jobkonsulent, en socialrådgiver og en lægefaglig sundhedskoordinator på én gang, således at alle, der behandler borgeren, ser helheden og ikke bare de enkeltdele, der umiddelbart er nødvendige for deres sagsbehandling.
- Vi får et præcist billede af borgerens ønsker og muligheder, men også de begrænsninger borgeren måtte have af sociale eller sundhedsmæssige karakter, og det er jo det helhedsbillede, der gør, at vi kan finde det bedste jobmatch, forklarer jobcenterchef i Brøndby Bjarne Bo Larsen.
Håber på flere timer
For at få en blid tilbagegang til arbejdslivet har Ian Risager i første omgang fået en kontrakt på 21 arbejdstimer om ugen, men han er fast besluttet på, at arbejdstiden snart skal stige.
- Jaja, meget, altså nu har jeg jo fået blod på tanden, for at jeg skal tilbage på fuldtidsarbejde, for der er på ingen måde, at jeg skal tilbage til at sidde og spille computer og se fjernsyn dagen lang.
Han er derfor i dialog med jobcenteret om, hvordan de kan hjælpe hans karriere videre hos PostNord.
- Jeg er ved at søge stort kørekort, så jeg kan komme over i kørslen med de store postbiler og noget større gods, det kunne jeg rigtig godt tænke mig at gøre 37 timer om ugen.
