Mand anholdt efter vold mod politibetjent til fodboldkamp

En 23-årig mand er mandag blevet anholdt, sigtet for at have sparket en politimand, mens han var maskeret. Episoden fandt sted efter en fodboldkamp.

Da fodboldklubberne Brøndby IF og FC København mødte hinanden d. 4. november år, var det desværre ikke spillet på banen, der løb med de største overskrifter.

Efter kampen, som FCK vandt med 1-0 på Brøndby Stadion, kom det til gentagende episoder, hvor fodboldfans angreb politiet med blandt andet kasteskyts.

Efterforskningen har afdækket i alt 57 sager, hvor politifolk blev ramt af kasteskyts eller udsat for anden vold. 

Københavns Vestegns Politi har i den forbindelse mandag anholdt en 23-årig mand, som mistænktes for vold mod politiet efter fodboldkampen.

Den 23-årig er mistænkt for at have sparket en politimand og for at have forsøgt at ramme politifolk med kasteskyts, mens han var maskeret.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Den mistænkte er blot én af en større gruppe fodboldfans, som vi efterforsker mod i forbindelse med urolighederne. Og der kan forventes flere anholdelser i den kommende tid, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby hos Københavns Vestegns Politi.

Vicepolitiinspektøreren oplyser samtidig, at anholdelsen er sket på baggrund af både vidneforklaringer og overvågningsbilleder. 

Efter urolighederne til kampen den 4. november måtte fem betjente på skadestuen og en af dem blev kortvarigt overført til hospitalsundersøgelse.

- Efterforskningen af disse sager kompliceres af, at mange af uromagerne var maskerede. Men det ændrer ikke på, at vi kommer efter dem – kun at det tager længere tid, siger Charlotte Skovby.
 
Det er nu op til anklagemyndigheden at afgøre, om den 23-årige skal fremstilles i grundlovsforhør. I forvejen er fire personer sigtet i forbindelse med urolighederne efter fodboldkampen. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere