Julerazzia på Vestegnen: Fire spritbilister på halvanden time

Politiet har stoppet flere spritbilister i hovedstadsområdet. I nat var der travlt på Vestegnen.

Der bliver drukket masser af snaps og juleøl i disse dage før den 24. december. 

Desværre er det ikke alle, der kan finde ud af at lade bilen stå hjemme i den sammenhæng. 

Det har man erfaret ved Københavns Vestegns Politi natten til søndag. 

- Det er bekymrende, at vi tager så mange. Det viser bare, at de er der ude (spritbilisterne, red.). Det er ikke fordi, der ikke er fokus på, at man skal lade være, så jeg synes, det er sørgeligt, siger vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Rigspolitiet har bebuddet razziaer i hele landet denne weekend, og Københavns Vestegns Politi var ude flere steder. 

På Avedøre Havnevej blev cirka 300 standset, hvoraf én havde for høj promille, mens tog andre havde indtaget stoffer. 

På Hovedvejen i Glostrup blev bilisterne også stoppet, men her var tallene bedre, fortæller vagtchefen. Af 400 biler var der kun rod i papirerne hos en enkelt, der ikke havde føreret. 

Der ud over kørte et par patruljevogne rundt på vejene, og her var resultaterne mindre opløftende. 

Yderligere tre blev tilbageholdt for at køre med stoffer i blodet, mens yderligere tre blev stoppet, fordi de øjensynligt havde drukket, før de satte sig bag rettet. 

Natten til lørdag kunne TV 2 Lorry ligeledes berette, at også Nordsjællands Politi har stoppet flere bilister med alkohol i blodet.

I Græsted blev i alt tre anholdt for spritkørsel. Ydermere blev to snuppet for kørsel uden kørekort, ligesom nogle stykker manglede at komme til syn med bilen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik