Fodbold-rottekastere fundet og straffet

Brøndby har fundet frem til de personer, der kastede med rotter efter FCK-spillere under holdenes seneste kamp. De kan nu forvente lange straffe.

Det vakte stort postyr, da der blev kastet rotter på banen under seneste kamp mellem FC København og Brøndby I.F.

Rotterne kom fra Brøndbys tilskuerrækker og blev kastet efter FCK-spillerne Ludwid Augustinsson og Benjamin Verbic, og det var noget, der trak overskrifter - blandt andet også i flere udenlandske medier.

- Vi var og er stadig ærgerlige over, at fokus efter Derbyet var rettet mod de få, der ikke kunne finde ud af at opføre sig anstændigt og ikke på selve kampen og de mange fans, der rent faktisk opførte sig som rigtige fodboldfans. Det er derfor tilfredsstillende, at den efterforskning, vi igangsatte straks efter slutfløjt, i dag har båret frugt, siger sportsdirektør i Brøndby, Troels Bech, i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside. 

Bøder og karantæne

Der er blevet identificeret to personer, og de kan nu se frem til hver et års karantæne fra Brøndby Stadion og en afgift hver på 5.000 kr.

Men det slutter måske ikke her, for de to syndere.

Klubben oplyser også, at Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen, og at det kan ende med at føre til sigtelser mod de to personer.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik