Fængselsdom for en ret så mangelfuld snerydning

49-årig i fængsel for stribe af bedragerier på hele Sjælland

Vestre Landsret har stadfæstet en byretsdom, der betyder at en 49-årig mand skal ni måneder i fængsel for en stribe bedragerier. Det skriver sn.dk.

Manden er blevet dømt  for 52 forhold på Vestegnen - og på resten af Sjælland - hvor mange mennesker for nogle år siden lod sig lokke af en annonce om et abonnement på snerydning.  

For typisk mellem 687 kroner og op mod et par tusinde kroner ville den nordjyske mand stå for snerydning og glatførebekæmpelse i vintersæsonen 2013-2014.

Mange betalte. Og det skulle de aldrig have gjort. 

For da kunder i  Brøndby, Glostrup, Greve, Vallensbæk, Ishøj, Hvidovre, Rødovre , Karlslunde og mange andre steder endelig fik brug for det, de havde betalt for, skete der absolut ingenting.

Samlet har manden bedraget for 180.000 kroner. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik