Brøndby vinder DM-guld for 11. gang med sejr i Kolding

Brøndbys fodboldkvinder vandt 5-0 ude over Kolding og snuppede dermed det danske mesterskab.

Brøndbys fodboldherrer kan skele misundeligt til klubbens kvinder, der lørdag eftermiddag vandt det danske mesterskab for 11. gang.

Det skete med en sejr på 5-0 ude over Kolding, hvor der aldrig opstod tvivl om kampens udfald.

Med sejren har Brøndby 35 point efter ni kampe i kvindernes slutspil og kan ikke længere hentes af Fortuna Hjørring på andenpladsen.

Overbevisende sejr

Fortuna Hjørring har 31 point efter ni kampe på andenpladsen og skal en tur til Brøndby i sidste spillerunde, hvor der kunne have været en titel på spil.

Men det er der ikke længere efter Brøndbys overbevisende sejr i Kolding lørdag eftermiddag.

Efter ti minutter bragte Nicoline Sørensen Brøndby foran med 1-0, og anfører Simone Boye fordoblede føringen kort før pausen på et straffespark.

Brøndby tog The Double

I anden halvleg øgede Katrine Veje til 3-0, inden Nanna Christiansen gjorde det til 4-0 efter 69 minutter.

Til slut lukkede Brøndby kampen med et mål efter et hjørnespark til slutresultatet 5-0.

Med det danske mesterskab har Brøndby vundet The Double i denne sæson, da holdet også vandt pokalturneringen i sidste måned.

Til sammenligning vandt Brøndbys herrer DM-sølv i denne sæson, hvor FC København tog sig af guldet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere