Brøndby-stjerner uddeler 700 signerede fodbolde på skoler

Fredag blev 700 fodbolde uddelt på skolerne i Brøndby og Glostrup. De skal være med til at styrke fællesskabet og sammenholdet på Vestegnen.

Fredag har Skolernes Motionsdag stået i fællesskabets tegn på skolerne i Brøndby og Glostrup.

Her har Fanafdelingen i Brøndbyernes IF uddelt 700 fodbolde til skolernes elever med ønske om at styrke fællesskabet på Vestegnen.

- Vi ønsker at skabe en bro mellem fans og klub. Vi vil gerne vise, at Brøndby IF er en del af os alle sammen, både når der er tale om leg i skolegården og pokalkamp på stadion, siger Claus Billehøj, der er næstformand i Fanafdeling i Brøndbyernes IF.

quote Det er med til at styrke både fællesskab og sammenhold her på skolen og i nærområdet

Yasar Cakmak

Fanafdeling i Brøndbyernes IF er drevet af frivillige og har til formål at binde fans og klub tættere sammen.

Claus Billehøj håber, at tilstedeværelsen til Skolernes Motionsdag vil styrke relationen mellem fans, klub og lokalsamfund.

- Vi vil gerne bidrage til et aktivt fællesskab i skolegården og vise, at Brøndby IF også er et fællesskab uden for stadion, siger Claus Billehøj.

Fodboldspilleren Kasper Fisker var med til at uddele fodbolde til skolerne i Brøndby og Glostrup på Skolernes Motionsdag.
Fodboldspilleren Kasper Fisker var med til at uddele fodbolde til skolerne i Brøndby og Glostrup på Skolernes Motionsdag.
Foto: Morten Raarup

Yasar Cakmak, der er skoleleder på Glostrup Skole, er glad for Fanafdelingens engagement og interesse for Skolernes Motionsdag.

Han er sikker på, at tiltaget både bidrager til børnenes trivsel og hele fællesskabet på Vestegnen.

- Mange af vores elever identificerer sig med Brøndby IF, så det er helt klart et tiltag, der er med til at styrke både fællesskab og sammenhold her på skolen og i nærområdet, siger Yasar Cakmak.

quote Vi ønsker at skabe en bro mellem fans og klub.

Yasar Cakmak

Der er heller ikke nogen tvivl om, at uddelingen af de mange fodbolde skabte ekstra smil hos eleverne rundt på skolerne til den årlige motionsdag.

- Vi har haft en fantastisk dag med en masse glade børn, der nu er sendt godt hjem på efterårsferie, lyder det fra skolelederen.

Alle klasser på Vestervangskolen i Glostrup fik signeret fodbolde af Kasper Fisker. 
Alle klasser på Vestervangskolen i Glostrup fik signeret fodbolde af Kasper Fisker. 
Foto: Morten Raarup

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik