Brøndby sparer igen Agger i europæisk kamp

Heller ikke i fjerde forsøg kommer Daniel Agger til at spille Europa League for Brøndby. Han spares.

Når Brøndby torsdag aften tager imod bulgarske Beroe i anden kvalifikationsrunde til Europa League, så bliver det uden landsholdsanfører Daniel Agger i truppen.

Han er nemlig ikke blandt de 19 spillere, som Brøndbys cheftræner, Thomas Frank, har udtaget til at forsvare holdets 1-0-føring fra den første kamp.

Det samme har været tilfældet i Brøndbys første tre europæiske kampe i denne sæson.

- Martin Albrechtsen, Dario Dumic og Martin Ørnskov havde alle et rigtig godt tag i Beroes offensive kræfter i Bulgarien og bidrog til den stærke, defensive organisation. Det giver os tre stærke løsninger i midterforsvaret at vælge imellem.

- Når man lægger det sammen med vores tætte startprogram - som kun vil blive endnu tættere, hvis vi går videre - har vi valgt at lade Daniel stå over denne gang.

- Vi vil løbende komme til at skifte ud i startelleveren for at sikre friskhed i truppen over den lange efterårssæson, siger Thomas Frank til Brøndbys hjemmeside.

Da Brøndby søndag tabte klubbens sæsonpremiere i Alka Superligaen til AGF, spillede Daniel Agger hele kampen i centerforsvaret ved siden af Dario Dumic.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere