Brøndby lejer angriberen Nuñez ud

Superligaklubben Brøndby lejer Ariel Nuñez ud til klubben Club Olimpia i hans hjemland Paraguay i næste sæson.

Superligaklubben Brøndby har udlejet Ariel Nuñez til Club Olimpia i Paraguay.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Ariel Nuñez har været i Brøndby siden januar 2014, og det er kun blevet til 30 kampe og ni scoringer i perioden.

- Nuñez er uden tvivl en dygtig spiller, som også har vist sit værd her i klubben, men som alle andre fodboldspillere og især angribere, har han behov for spilletid for at holde sig skarp. Det får han mulighed for hjemme i Paraguay, siger Brøndbys nye sportschef, Troels Bech, til klubbens hjemmeside.

Lejeaftalen løber hele næste sæson og indeholder desuden en købsoption.

- Vi tror på, at det er en god løsning for Nuñez og Brøndby. Enten får vi en spiller tilbage med fornyet spilleglæde og skarphed, eller også får vi en rigtigt fornuftig transfersum, hvis Club Olimpia vælger at indfrie købsoptionen, siger Troels Bech videre.

Brøndby vandt bronze i Superligaen i den forgangne sæson.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere