Brøndby IF taber tocifret millionbeløb

Brøndby IF taber 32 millioner kroner i 2016. Det er næsten dobbelt så meget som i 2015, viser klubbens årsregnskab.

Mens Brøndby IF kan glæde sig over en andenplads i tabellen i øjeblikket, er der knapt så meget at glæde sig over, når det kommer til klubbens økonomi. 

Sidste år tabte klubben 31,9 millioner kroner, viser det netop offentliggjorde årsregnskab for klubben. Det er i overensstemmelse med forventningerne. 

 

Forventer mindre overskud i år

- Årets resultat for 2016, der er realiseret med -31,9 mio. kr. (2015: -17,0 mio. kr.), er i overensstemmelse med de seneste udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet minus 28 - 32 mio. kr. Vores omsætning i 2016 var stort set på niveau med forrige år, og vi så endnu engang vækst i kerneforretningen i form af øgede Entre- og TV indtægter, samt en stigning i sponsorindtægterne, mens der har været et fald i omsætningen fra ikke fodboldrelaterede aktiviteter, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen i en selskabsmeddelelse.

Omsætningen faldt til 134,6 millioner kroner, og da transferindtægterne var på 1,7 millioner kroner i året mod et plus på 9,6 millioner året før, dykkede resultatet markant.

Brøndby IF regner med, at underskuddet i 2017 vil blive noget mindre - i størrelsesordenen 10-20 millioner kroner. Det bygger på en forventning om, at klubben fortsat er med i top-5 i Alka Superligaen - og at klubben får transferindtægter på 15 millioner kroner til sommer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik