Tour-hold ransaget af dansk politi på hotel i Brøndby

Dansk politi mødte torsdag morgen op på Bahrain Victorious' hotel. Det skete på foranledning af den franske anklagemyndighed.

Tour de France-holdet Bahrain Victorious har fået ransaget sit hotel af Københavns Politi tidligt torsdag morgen

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- På baggrund af en retsanmodning fra fransk politi, som led i en igangværende efterforskning i Frankrig, har Københavns Politi gennemført en ransagning på hotellet i Brøndby. Da der er tale om en efterforskning, der bliver gennemført af fransk politi, må vi henvise til dem for yderligere kommentarer, udtaler politiinspektør Dannie Rise.

Politiet har ikke yderligere kommentarer.

Ransagningen foregik på Scandic Hotel Glostrup, der har postnummer i Brøndby. 

Til TV 2 oplyser hotellets direktør, Jeroen Bishop. at Københavns Politi ankom til hotellet lidt før klokken seks med en dommerkendelse på vegne af den franske anklagemyndighed.

Han fortæller desuden, at der var både uniformerede og civile betjente til stede under ransagningen.

- Det foregik stille og roligt, siger Jeroen Biship til TV 2.

Torsdag morgen dukkede politiet pludselig op for at ransage Bahrain Victorious' hotel i Brøndby.
Torsdag morgen dukkede politiet pludselig op for at ransage Bahrain Victorious' hotel i Brøndby.
Foto: Presse-fotos.dk

Værelser og biler gennemsøgt

På sin hjemmeside har Bahrain Victorious senere bekræftet politiets besøg.

- Betjentene har gennemsøgt alle biler og værelser, der tilhører staben og rytterne. Alle har samarbejdet med betjentene, og ransagningen var gennemført i løbet af to timer. Intet blev beslaglagt, skriver Bahrain Victorious.

- Efter politiets gennemsøgning ser holdet nu frem til at fokusere på verdens største og bedste cykelløb, Tour de France. Vi har ikke yderligere kommentarer.

Direktør ringet op

Jeroen Bishop var ikke selv til stede på hotellet, men blev ringet op af sit personale, da politiet mødte op. Herefter var han selv i kontakt med politiet, som fremviste en dommerkendelse til personalet.

- Når politiet kommer, skal de vise, at de har en grund til at være der, og så har personalet assisteret, som de skal, siger han.

Politiet forlod hotellet igen omkring klokken otte - cirka to timer senere.

Hoteldirektøren understreger, at han ikke kan udtale sig konkret om hotellets gæster. Det er dog et faktum, at Bahrain Victorious har haft besøg af politiet umiddelbart inden Tour de France.

Kort før afgangen til Danmark fik flere ryttere og ansatte fra Bahrain Victorious deres hjem ransaget af politiet. Det meldte holdet ud mandag.

Under sidste års Tour de France blev holdets hotel ligeledes ransaget, fordi der var mistanke om dopingsnyd.







_

_


Mest læst i dag

Se flere

112

20211029-203353-L-8256x4635ma

Borgmester i chok efter flaskekast mod hus: Politiet vil hæve sikkerhed omkring mig

Drab Christiania

Mistænkt for skuddrab: Politiet efterlyser mand på damecykel

sømbræt

78-årig sigtet: Lagde pigtråd og sømbræt på cykelsti

Politiet rykker ud til mistænkeligt forhold i Brøndby.

Kvinde også ramt af knivstik - politi foretager anholdelse


Brøndby


Forsiden lige nu

Se flere