Tiltale: Snød med corona - og stjal fra ældre

Fire personer er blevet tiltalt for at have udsat en række ældre for tricktyverier, efter at have fået adgang til ældres hjem ved at snyde med corona. 

Københavns Vestegns Politi har fredag tiltalt fire personer for at have fusket med corona og på den måde stjålet fra ældre borgere i eget hjem.

De fire personer har ifølge tiltalen i alle tilfælde skaffet sig adgang til borgerens hjem ved at sige, at de eksempelvis skulle hjælpe med at spritte af. 

På den måde har de fire personer i foråret 2020 begået i alt 17 tricktyverier, hjemmerøverier, røverier og forsøg på samme. 

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressmeddelelse. 

quote Vi ser på dette med største alvor

Senioranklager Tina Christensen

De fire personer har ifølge tiltalen fået adgang til ældre borgeres hjem på Sjælland, fortrinsvis i Hovedstadsregionen. På Vestegnen drejer det sig om Brøndby, Hvidovre, Rødovre og Søborg.

Høj straf i udsigt

Fordi tricktyvene har brugt covid-19 som årsag til at skulle ind i de ældres hjem kan de fire personer tiltales for overtrædelse af straffelovens paragraf 81 d, som giver mulighed for at fordoble straffen.

- Vi ser på dette med største alvor. Forbrydelserne er sket mod ældre medborgere og under påskud af covid-19, hvilket gør sagerne ualmindelige grove, siger senioranklager Tina Christensen i pressemeddelelsen. 

De fire personer er tiltalt for i alt 39 forhold - herunder også besiddelse af hash, tyveri og overtrædelse af færdselsloven.

Anklagemyndigheden vil have to af de tiltalte udvist af landet. Der er endnu ikke en dato for, hvornår sagen skal køre i retten. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik