Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Opdatering den 14. december 2020:
Den efterlyste 21-årige er blevet fængslet for drabsforsøg. TV 2 Lorry har derfor fjernet hans navn og billede.


Københavns Vestegns Politi efterlyser igen den 21-årige, som politiet mistænker for at medvirke i en skudepisode i Brøndbyøster i august.

Han blev efterlyst offentligt med foto den 10. september, men er fortsat på fri fod. Nu frigives et nyt foto af ham – denne gang fra efterforskningen.

Fotoet har fanget den 21-årige tanke flugtbilen på en tankstation i Glostrup cirka halvanden time før skudepsioden i Brøndbyøster:

- Det er nyeste foto af ham, og vi håber, nogen genkender ham, har set ham eller ved, hvor han færdes eller opholder sig, siger politikommissær Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

Ser man den 21-årige, skal man ikke henvende sig til ham, men straks kontakte politiet.

Undslap politiet kort efter skyderi

Den 21-årige efterlyses for et skyderi mod en bil på Brøndby Nord Vej i Brøndbyøster den 2. august.

Her kørte to mænd ved 23-tiden på knallert efter en personbil og skød flere gange mod bilen. Den blev ramt af projektiler, men ingen kom til skade.

Politiet fangede en 25-årig mand efter skyderiet, der blev anholdt og senere varetægtsfængslet, men politiet mistænker, at den 21-årige var den anden mand på knallerten. Og han undslap.

Politikommissær Henrik Hougaard kan på nuværende tidspunkt bekræfte, at skudepisoden efter politiets vurdering relaterede sig til en daværende konflikt mellem to bandegrupperinger, og at der blev skudt mod en forkert bil. 

Gemmes af snæver kreds

Politikommissæren tilføjer, at den 21-årige sandsynligvis bliver hjulpet med skjul og penge af en snæver personkreds:

- Politiets eftersøgning fortsætter lige så længe, han er på fri fod – og en hjælper bør huske på, at hvis man bistår eller skjuler en eftersøgt, kan det koste op til to år i fængsel, siger politikommissæren.

Har du informationer i sagen, så kontakt politiet på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik