Politi får 61 sager om vold mod betjente efter fodboldoptøjer

I alt fem personer er blevet sigtet efter optøjer ved lokalopgør søndag. Fem politifolk kom på skadestuen.

Københavns Vestegns Politi undersøger 61 anmeldelser om vold mod politifolk i forbindelse med optøjer ved et lokalopgør mellem superligaklubberne Brøndby og FC København, som blev spillet søndag.

Det oplyser politikredsen mandag.

Betjentene blev ramt af kasteskyts, for eksempel sten, men ingen af dem er ifølge politiet kommet alvorligt til skade.

Artiklen fortsætter efter billedet..

Både før og efter kampen måtte politiet træde til.
Både før og efter kampen måtte politiet træde til.
Foto: Presse-fotos.dk

Søndagens uroligheder opstod, da fangrupperinger både før og efter kampen forsøgte at komme op at slås.

Politiet lagde sig imellem, men flere gange lykkedes det alligevel grupperne at tørne sammen.

Fem politibetjente kom til skade.

Fem personer sigtet

Ifølge politiet er det endnu for tidligt at sige, hvor mange personer der står bag de 61 anmeldelser.

Indtil videre er der rejst fem sigtelser i forbindelse med urolighederne.

Heraf er to af dem for vold mod politiet, mens en person er sigtet for vold mod en kontrollør fra Brøndby Stadion.

Efterforskningen kan dog meget vel føre til, at flere bliver sigtet. Det er der ifølge Københavns Vestegns Politi "bestemt en mulighed for".

Det tilføjer, at det er ved at undersøge sagerne, blandt andet ved hjælp af videomateriale, som blev optaget undervejs.

Artiklen fortsætter efter billedet..

Politiet havde fuldt ornat på til kampen.
Politiet havde fuldt ornat på til kampen.
Foto: Presse-fotos.dk

Betjentene, der kom på skadestuen, blev ramt af kasteskyts, for eksempel sten, men ingen af dem er ifølge politiet kommet alvorligt til skade. En betjent er dog sygemeldt.

Sammenstødene betød, at politiet så sig nødsaget til at bruge både tåregas og politihunde. Og en enkelt politimand fik af hensyn til sin egen sikkerhed trukket sin tjenestepistol. Der blev dog ikke afgivet skud.

Ud over de tre personer, der er sigtet for vold mod politi og kontrollør, er en fjerde sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden. En femte er sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet.

Ingen af dem bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Der var store grupperinger under kampen mellem FCK og Brøndby.
Der var store grupperinger under kampen mellem FCK og Brøndby.
Foto: Presse-fotos.dk

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik