Politi efterlyser vidner efter natteoverfald på kvinde

Kvinde blev overfaldet af fremmed mand midt om natten. Nu søger politiet vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt.

En kvinde fik sig en slem forskrækkelse, da hun natten til søndag den 16. februar kom cyklende på Højstens Boulevard omkring Kærdammen i Brøndby.

Da kvinden stoppede på sin cykel for at tjekke noget i sin kurv, kom en mand hen og skubbede til hende, så hun væltede med cyklen.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i deres døgnrapport.

Manden hev kvinden i hendes jakke, men det lykkedes kvinden at komme fri, hvorefter hun cyklede væk fra stedet.

Politi søger vidner

Københavns Vestegns Politi søger nu vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet klokken 02.30. Kvinden kom kørende i retning mod Brøndbyøster Station.

Gerningsmanden beskrives dansk af udseende, lys i huden, 20-30 år, cirka 190 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han var på gerningstidspunktet iført sort sweatshirt med hætte, der var trukket op over hovedet, sorte cargo-bukser og sorte gummisko. Han gik usikkert/slingrende. 

Henvendelse til Københavns Vestegns Politi kan ske døgnet rundt på telefonnummer 4386 1448 eller på 114.

Overfaldet skete natten til søndag den 16. februar omkring klokken 02.30 her på Højstens Boulevard omkring Kærdammen.
Overfaldet skete natten til søndag den 16. februar omkring klokken 02.30 her på Højstens Boulevard omkring Kærdammen.
Foto: Google - street view

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

20190510-105520-7-1920x1277we

Tre teenagepiger anholdt for mislykket gaderøveri i Indre By

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere