Omsætning i populære måltidskassefirmaer stikker helt af

E-handlen har slået alle rekorder i 2020 ifølge Dansk Erhverv. Den tendens genkender man hos Nemlig.com og Aarstiderne.

154 milliarder kroner. 

Så meget brugte danskerne på e-handel i 2020 ifølge en ny e-handelsanalyse fra Dansk Erhverv. Dermed slår forbruget på internettet alle rekorder. 

Tendensen mærker man blandt andet hos Nemlig.com i Brøndby og hos Aarstiderne i Humlebæk. Her kan man blandt andet købe dagligvarer og måltidskasser. 

- Onlinehandlen har fået et ekstra boost, siger kommerciel direktør i Nemlig.com, Mikkel Pilemand, til TV 2 Lorry.

vi ved ganske enkelt ikke, hvor de anonyme påstande stammer fra, og som overborgmester Lars Weiss (S) nu fremturer med i pressen. Derfor må Københavns Kommune nu dokumentere påstanden eller dementere, siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i Intervare.
vi ved ganske enkelt ikke, hvor de anonyme påstande stammer fra, og som overborgmester Lars Weiss (S) nu fremturer med i pressen. Derfor må Københavns Kommune nu dokumentere påstanden eller dementere, siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i Intervare.
Foto: Leif Danielsen - TV 2 Lorry

Ifølge Mikkel Pilemand har Nemlig.com oplevet en fordobling i omsætningen i 2020. Samtidig har virksomheden ansat 900 nye medarbejdere, så det samlede antal nu er oppe på omkring 1.900 ansatte.

Den kommercielle direktør har et bud på, hvorfor det er gået markant frem for Nemlig.com under coronakrisen og nedlukningen, hvor andre brancher ellers har haft det svært.

- Det er jo nemmere, og det er mere trygt at sidde hjemmefra. Og det har så gjort, at mange gerne har ville prøve at handle dagligvarer online, siger Mikkel Pilemand.

Aarstiderne i Humlebæk oplever også fremgang under coronakrisen.
Aarstiderne i Humlebæk oplever også fremgang under coronakrisen.
Foto: Leif Danielsen - TV 2 Lorry

Ifølge e-handelsanalysen fra Dansk Erhverv brugte danskerne knap to milliarder kroner på måltidskasser og dagligvarer på abonnement i 2020. 

Samtidig brugte vi ni milliarder kroner på indkøb af dagligvarer, mad og drikke online. Det er markant mere end i 2019.

Tendensen med det stigende salg genkender man også hos Aarstiderne i Humlebæk, der især sælger måltidskasser. Det fortæller medstifter, Søren Ejlersen. 

- I dag er vi stadig på et rigtigt højt niveau. Både i forhold til omsætning og antallet af kasser. Det er imponerende højt, siger han til TV 2 Lorry.

Samtidig tror Søren Ejlersen på, at danskerne bliver ved med at købe dagligvarer online - også når Danmark formentlig åbner mere op i løbet af foråret og sommeren.

- Jeg er jo ikke spåmand. Men jeg plejer at have en god intuition. Og jeg tror altså, at e-handlen er kommet for at blive, lyder det fra medstifteren af Aarstiderne.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik