Kommune indførte radikal rygeregel – nu har rygerne bøjet sig

Overgangen til røgfri arbejdstid har været nærmest gnidningsfri i Brøndby Kommune - efter et halvt år uden røg gør de status.

Næsten 100 af medarbejderne i Brøndby Kommune har valgt at tage på rygestopkursus, efter kommunen for et halvt år siden proklamerede, at det var slut med rygningen i arbejdstiden.

Den 1. oktober 2019 var det slut med ryge-vanerne, mens man var på arbejde - uanset om man befinder sig indendørs, udendørs eller uden for matriklen.

Og selvom det kan lyde som hård kost for rygerne, har de taget overraskende let imod ændringen.

- Vi har forberedt det rigtig grundigt. Blandt andet har vi tilbudt rygestopkursus til vores medarbejdere, og det er der rigtig mange, der har taget imod.

- Og så har vi gjort meget ud af, at man lokalt i ledelserne har talt med medarbejderne om det, siger kommunaldirektør i Brøndby Kommune, Peter Kjærsgaard Pedersen, til TV 2 Lorry.

Se TV 2 Lorrys indslag fra Brøndby her. Artiklen fortsætter under videoen.

 

Er der slet ingen, der har været utilfredse?

- Jo, selvfølgelig er der det. Jeg har da talt med rygere, som har været kede af det. Men jeg har faktisk også mødt mange rygere, som har sagt, at de synes, det var en god beslutning. For så fik de et ekstra rygstød i forhold til at stoppe med smøgerne, forklarer kommunaldirektøren.

De ansatte i Brøndby Kommune kan tilmelde sig et rygestopkursus for medarbejdere ganske gratis.

Samtidig har de har også muligheden for at få kommunens rygestoprådgiver ud og holde kurser på de centrale kommunale arbejdspladser.

Det kræver blot, at minimum tre kolleger i fællesskab gerne vil i gang med et rygestop, oplyser kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik