Skrot på genbrugsplads brød i brand – Kraftig røg kunne ses på lang afstand

Hovedstadens Beredskab har brugt lørdag formiddag på at slukke brand på en genbrugsplads i Brøndby

Politi og brandvæsen måtte lørdag formiddag rykke ud til en brand på en genbrugsplads på Banemarksvej i Brøndby.

Branden opstod i en større bunke el-skrot, og der blev derfor udviklet kraftig røg, som hurtigt kunne ses på lang afstand.

På grund af røgudviklingen blev naboer opfordret til at holde døre og vinduer lukkede, men ifølge Michael Jonsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, har der ikke været tale om røgen har været mere sundhedsskadelig end normalt.

Hovedstadens Beredskab blev færdige med at slukke ilden lidt efter klokken 11, og siden da har man holdt godt øje med, om det skulle udvikle sig yderligere.

- Vi måtte skille skrottet fra hinanden, og vi har brugt meget vand og skum på slukningen. Men der er ro på derude, og vi har sat en vagt på til at holde øje med, om det blusser op igen. I så fald er vi klar til at rykke ud hurtigt, siger Michael Jonsen til TV 2 Lorry.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik