- Det er godt nok med et tungt hjerte. Det er det.
Alexandra Dessoy fra Røde Kors sætter ord på en hård beslutning:
At man i forbindelse med udbruddet af COVID-19 har sat vågetjenester over hele landet i bero, så man ikke længere tager ud til døende.
Det samme gælder hos Ældre Sagen:
- Det kan være en rigtig svær situation, både i forhold til de døende og pårørende, at vi ikke længere tager ud, mener Camilla Stubbe Teglbjærg, der er konsulent for vågetjenesten hos Ældre Sagen.
- Der har vi en bekymring for, om de lige pludselig ikke får den støtte, de har brug for.
Måtte stoppe vågning af døende kvinde
I sidste uge blev der indført besøgsrestriktioner på landets plejehjem og hospitaler - undtaget er pårørende til kritisk syge.
Vågetjenesterne lukkede dog allerede ned for vågning ugen før. En beslutning, der ikke er truffet uden svære overvejelser.
- Vi har selvfølgelig diskuteret det rigtig meget: Kan vi tillade os det? De døende er i en sårbar situation. Vi hjælper årligt 2000 mennesker på landsplan, så i den her måned er det potentielt mange døende, vi ikke kommer ud til og mange pårørende, vi ikke kan støtte. Det er store menneskelige konsekvenser, siger Alexandra Dessoy, der er udviklingskonsulent hos Røde Kors, til TV 2 Lorry.
Hvad gør en våger?
En våger er en frivillig, der sidder hos en døende og lytter, taler, synger, holder i hånd eller hvad de ellers fornemmer af behov. De indgår ikke i plejen af de døende.
Vågere kan både blive kaldt ud til døende på plejecentre, hospitaler, bosteder og i eget hjem.
Den døende kan være uden pårørende eller have pårørende, som har brug for aflastning eller nogen at sidde sammen med.
- Nogle er urolige og bare det at vi lige ligger en hånd på dem, gør dem rolige, fortæller Jytte Andersen, der våger over døende i Brøndby.
Særligt de første dage fik vågetjenesterne stadigvæk opkald fra plejehjem og kommunale ældrechefer, om de ikke kunne komme ud og våge.
Vi har selvfølgelig diskuteret det rigtig meget: Kan vi tillade os det? De døende er i en sårbar situation.
- Det har været nogle svære samtaler. Personalet derude er jo pressede, som de plejer og værdsætter de frivillige. Det er et sårbart tidspunkt ikke at få den hjælp og støtte, siger Alexandra Dessoy.
Hos Røde Kors var der, da beslutningen blev truffet, en konkret vågning igang hos en døende kvinde på et plejehjem i Brøndby.
- Vi havde plejecenterpersonalet i røret, og vi var nødt til at aflyse de næste vågninger for personen. Det var en hård beslutning, fortæller Alexandra Dessoy.
Våger: - Det er trist
Jytte Andersen var én af dem, der vågede over den døende i Brøndby.
Vågerne har vagter af nogle timer ad gangen, hvorefter de bliver afløst. Men i Brøndby traf man altså beslutningen om, at der ikke skulle sendes flere vågere afsted.
- Jeg synes, det er trist. Især fordi man vidste, at hun måske kunne ligger der alene, fortæller Jytte Andersen, der er aktivitetsleder for Vågetjenesten i Røde Kors Brøndby, til TV 2 Lorry.
Alligevel forstår hun godt beslutningen fra Røde Kors om at indstille vågeopgaverne og fik samme reaktion fra de andre vågere:
- De havde forventet det og syntes, at det var rigtigt. Men selvfølgelig trist.
Efter vågningen blev stoppet, ved hun ikke, hvordan det er gået den døende. TV 2 Lorry har henvendt sig til Brøndby Kommune for at få svar.
- Selv om jeg ikke vil kommentere på en konkret sag, så sikrer vi altid borgeren professionel pleje efter gængse standarder. Vi kører stort set på normal drift og pleje af døende borgere er højt prioriteret i kommunen, siger kommunens ældrechef, Lisbeth Sommer.
- De fleste borgere har heldigvis pårørende, der er meget hos den døende, så vågerne er primært et supplement til dem, så de kan få lidt luft ind i mellem. I tilfælde med døende helt uden netværk vurderer personalet altid, hvad der er behov for – det være sig hyppigere tilsyn, medicin, hvis borgeren er forpint og så videre, og i enkelte tilfælde kan der blive tale om en fast vagt.
Ældrechefen siger, at området ligesom alle andre kan blive påvirket af coronavirus og deraf personalemangel. Men understreger, at plejen af døende anses som en kritisk funktion, der skal prioriteres højt.
Vågetjenester: Mest forsvarligt at stoppe al vågning
Alexandra Dessoy fortæller, at beslutningen om at indstille vågning er truffet med stor forståelse fra kommuner og plejecentre - selvom Brøndby Kommune vurderede, at vågere godt kunne undtages fra besøgsforbuddet.
- Som landskontor har vi taget beslutningen at skære alle vågningerne over én kam, uagtet hvad en kommune eller plejecenter selv ønsker eller tænker. Vi tager vores forholdsregler og vil gerne passe på alle parter.
Vi kan ikke sætte vågerne i det dilemma, at de skal vælge mellem deres eget og andres helbred, siger hun.
Men overvejede I ikke, om der stadig kunne våges i private hjem? Der må være en mindre risiko forbundet med det og måske endnu mere ensomme døende?
- Det overvejede vi bestemt, svarer hun.
- Men selvom smitterisikoen tilsyneladende er mindre i de private hjem end for eksempel på plejehjem, vurderer vi fortsat, at det er mest forsvarligt at indstille al vågning. Hvis vi kommer i private hjem, udsætter vi den døende, eventuelle pårørende samt det plejepersonale, der er omkring den døende for smittefare. Der kan være meget plejepersonale og mange pårørende omkring den døende. Og ligeledes udsætter vi den eller de frivillige for smittefare. Det kan vi ikke stå inde for.
Hos Ældre Sagen har man truffet samme beslutning, og ifølge Camilla Stubbe Teglbjærg handler det også om, at man ikke vil sætte vågerne i en situation, hvor de selv skal træffe et svært valg:
- Vi kan ikke sætte vågerne i det dilemma, at de skal vælge mellem deres eget og andres helbred, siger hun.
Region: Døende hviler ikke kun på vågetjenesten
Frivillige fra Ældre Sagens vågetjenester sad i 2019 hos 243 døende i Region Hovedstaden. Mens frivillige fra Røde Kors' vågetjenester sad hos 685 døende - her tal fra alle TV 2 Lorrys 34 kommuner.
Der er klart flest vågeopgaver på plejecentre, derefter følger vågninger i den døendes eget hjem og derefter på hospitalerne.
TV 2 Lorry har også bedt regionerne, der har ansvar for hospitalerne, om at forholde sig til den midlertidige indstilling af vågetjenesterne.
- Det korte svar her er, at vores måde at håndtere døende patienter på ikke udelukkende hviler på Vågetjenesten. Hvis personalet ved, at en patient uden pårørende skal dø, så prioriterer man altid at være mest muligt ved patienten i de sidste timer, lyder det i en skriftlig kommentar fra Region Hovedstaden.
Fra Region Sjælland lyder det, at der kun foretages få vågninger på deres hospitaler:
- Vågetjenester er en rigtig fin ordning, men den har ikke været brugt ret meget på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge. Vores personale på hospitalerne har stort fokus på i al almindelighed at være der for de døende patienter i den sidste tid.
