Forstå konflikten om Brøndby-salget: Derfor protesterer fansene

For udefrakommende kan det syntes voldsomt, at fodboldfans protesterer mod et salg af klub, når de oven i købet vil investere flere millioner kroner. Men det handler om meget mere. Om en illusion, der synes bristet.

Fredag blev de bange anelser til virkelighed for mange fans af fodboldklubben Brøndby IF.

Klubben er nemlig blevet solgt til en amerikansk gruppe af investorer - eller tæt på i hvert fald, lyder det i en selskabsmeddelelse fra Brøndby IF og Global Football Holdings L.P. (GFH).

Nyheden har ført til protester fra en gruppe af fans, der fredag viser deres utilfredshed foran Brøndby Stadion, mens fangruppen Alpha har valgt at indstille al stemningsskabende aktivitet på tribunen resten af året.

Men hvorfor protesterer klubbens fans så voldsomt mod en ny ejer, der allerede har lovet at poste i omegnen af 223 millioner kroner ind i klubben?

- Jeg tror, det handler om, at nu er illusionen bristet, forklarer fodboldhistoriker Svend Rybner til TV 2 Lorry.

Klubbens grundlag

Den illusion, han taler om, har rødder helt tilbage til 1960'erne.

Nærmere bestemt 3. december 1964 slog fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforenings sig sammen og dannede Brøndby IF.

- Dengang, og det skal man huske, var Vestegnen stadig bare en mark. Det var en landsby, uddyber Svend Rybner.

Det husker man i Brøndby. Og fortællingen lever i bedste velgående blandt klubbens fans. Der er sågar en sang om det:

Ingen vidste noget om Vestegnen

Dengang i 60'erne

Da verden var i sort-hvid

Brøndbyånden ændrede på det

Et halvt århundrede til for gul og blå

quote Det koster jo en krig at drive en fodboldklub, og de penge kommer ikke kun fra de frivillige og medlemmer.

Svend Rybner, fodboldhistoriker

I 60'erne blev der bygget rigtig mange parcelhuse og boligblokke på hele Vestegnen, og folk flyttede fra København og ud i eget hus med tilhørende have. 

- I takt med at folk flytter ud i de nye boligblokke og parcelhuse, hvor der ikke er nogen kultur i forvejen, bliver fodboldklubben et af de steder, man kan mødes og få en fælles historie, forklarer Svend Rybner.

Ikke som de andre

Ifølge fodboldhistorikeren opstod der er et helt særligt fællesskab omkring Brøndby IF, som især skyldtes de mange frivillige, der bidrog i klubben. En fortælling, som klubben og fansene stadig holder i hævd i dag.

Og det er netop her, vi skal finde en af de to årsager til, at fansene er så oprørte over salget af klubben, mener Svend Rybner

- Når man har den frivillighed, som man har i Brøndby IF, og som er meget speciel, fordi der er mange, som bidrager til at få klubben til at køre, så er det klart, at det giver en særlig forståelse af sig selv. At man er anderledes end de andre klubber. 

Fans af Brøndby IF var fredag mødt op ved Brøndby Stadion for at demonstrere deres utilfredshed med, at klubbens sælges til en række amerikanske investorer.
Fans af Brøndby IF var fredag mødt op ved Brøndby Stadion for at demonstrere deres utilfredshed med, at klubbens sælges til en række amerikanske investorer.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix


Men den fortælling holder ikke helt i dag, vurder fodboldhistorikeren. Det kan sagtens være, at der stadig er mange frivillige i klubben, og at de har en vigtig funktion i at få klubben til at køre rundt. Men fodbolden har udviklet sig til, at man ikke længere kan drive en topklub på medlemskontingenter.

- Det koster jo en krig at drive en fodboldklub, og de penge kommer ikke kun fra de frivillige og medlemmer. De kræver også investorer, der i praksis styrer gildet ligesom i alle andre klubber. Men den fortælling flugter meget dårligt med klubbens historie om, at den er bygget op nedefra, forklarer Svend Rybner.

quote Det er ikke positivt, hvis Brøndby IF ender som en mærkevareklub

Svend Rybner, fodboldhistoriker

Rig mands leg

Illusionen om, at Brøndby IF er en klub drevet af frivillige, er ikke det eneste, der får tilhængerne til at reagere med protester, vurderer fodboldhistorikeren.

Klubbens - formentlig - kommende ejere er indtil videre ikke meget for at give sig til kende. Hverken Brøndby eller repræsentanten for GFH vil til Tipsbladet oplyse, hvem der er en del af ejerkredsen bag selskabet, ligesom at selvsamme medie skriver, at selskabet boltrer sig i skattelyet Delaware.

Derudover er Brøndby IF ikke den eneste klub, som GFH har investeret i. Den har også smidt penge i en kæde af andre klubber i blandt andet England, Belgien, Holland og Spanien.

- Det kan jeg virkelig godt forstå, de (fansene, red.) ikke er vilde med. Når man har en meget stærk fortælling om, at det er medlemmerne og de frivillige, der driver klubben, så brister illusionen om, at klubberne er lokalt forankret, når de bliver solgt til udenlandske ejere.

For fansene kan det skabe bekymring om, hvad det er, selskabet egentlig vil bruge klubben til. Og den usikkerhed er ikke noget, fansene bryder sig om.

- Ejerne taler om at tilføre klubben midler. Det skal de sige, og det kan også være, at de gør det, men det ændrer ikke på, at Brøndby risikerer at blive et nummer i rækken, siger Svend Rybner og fortsætter:

- Det er ikke positivt, hvis Brøndby IF ender som en mærkevareklub, hvor det er ejernes navn, og ikke den by, klubben kommer fra, der er brandet.

Boomerangen

Den udvikling har man set mange steder rundt omkring i verden, forklarer Svend Rybner. Den er ifølge ham et resultat af globaliseringen, men også et resultat af at der florere uhyre summer af penge rundt i fodboldens verden. Penge fra salg af spillere, som investorer meget gerne vil have fat i.

Sådan var det ikke dengang i de glade amatørdage i 60'erne på Vestegnen.

Ironisk nok var Brøndby IF med til for alvor at bringe penge ind i dansk fodbold. Som den første klub herhjemme overgik de til fuldstidsprofessionalisme i 1986, og året efter var de den bare anden fodboldvirksomhed i hele verden, der blev børsnoteret.

- Man kan godt sige, at det, de var med til at sætte i gang, rammer dem i nakken nu. Og det synes jeg godt, man et eller andet sted kan have ondt af, siger Svend Rybner, der samtidig understreger, at det dengang var en nødvendig beslutning, som fodbold-danmark stadig har alt at takke for:

- Dengang, de gik forrest, var der et skrigende behov for, at der var nogle, der gjorde det. Dengang kunne man få penge for at synge og danse ballet, men ikke for at spille fodbold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik