Fans og politikere til kamp mod hooliganisme: "Vi vil bevare festen"

Fodboldvold og hooliganisme skal minimeres i dansk fodbold. Det er en del af planen, som justitsministeren nu tager med i Folketinget.

En mere målrettet udelukkelse af ballademagere, bedre midler til genkendelse og en forebyggende indsats hos børn og unge fans.

Det er nogle af de anbefalinger, som en ekspertgruppe, der har til formål at nedbringe hooliganisme og fodboldvold, i dag er kommet med. 

- Der er blevet lyttet til vores inputs, så i det store hele har det været en rigtig god proces, siger Sarah Agerklint, der er formand for Brøndby Support, og som har siddet med i ekspertgruppen.


Udover fanklubber fra landet største klubber, har også Divisionsforeningen, DBU, flere fodboldklubber og instanser fra politiet siddet med om bordet, når det er blevet drøftet, hvad man vil gøre for at komme hooliganisme til livs. 

Og de anbefalinger tager justitsministeren, Mattias Tesfaye, nu med videre til Folketinget.

quote Der er en rigtig god balance i forslagene.

Sarah Agerklint, formand, Brøndby Support


- Hvis folk har lavet grov kriminalitet, skal de kunne afvises og bortvises, ikke bare fra stadion, men fra stadionområdet, det skal være lettere at afvise folk ved indgangene, i dag er det lidt for bureaukratisk og svært for klubberne at administrere de karantæneregistre, vi har, siger han. 

Udover den forbedrede mulighed for at udelukke de problematiske fodboldfans, vil man også lave en styrket og koordineret indsats overfor unge fodboldfans.

- Der er en rigtig god balance i forslagene, både i forhold til straf ved at holde folk ude, men det er også rigtig vigtigt med de præventive tiltag. For allerhelst skal vi jo undgå episoderne, siger Sarah Agerklint.

Imod kollektiv afstraffelse

Politiet har tidligere efterlyst muligheder for at forebygge tilspidsede situationer med fodboldfans

Politi: Har politiet mulighed for at sige, at der ikke må være udebanefans? Kan vi begrænse  antallet af fans? Kan vi sige, at det skal være helt uden fans?, lyder nogle af spørgsmålene fra chefen for beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl.

- Vi har ikke lagt os fast, men vi er nødt til at finde ud af, hvad det er for nogle værktøjer, vi har, for noget skal der gøres, fortsætter han. 

Men kollektiv udelukkelse er ikke noget, som hverken fanklubberne eller justitsministeren bakker op om.

- Som udgangspunkt skal vi både have hjemme- og udebanefans til kampene. Også til de store kampe, det er en del af fodboldkulturen. Og langt, langt de fleste der står på udebaneafsnittene, er jo ganske fredelige og ordentlige mennesker, siger Mattias Tesfaye.

- Så jeg er meget skeptisk med at tage alle over en kam. Vi skal prøve at udvælge den ene procent, der laver ballade, og få dem væk fra stadionområdet, så vi kan bevare festen for det store flertal, fortsætter han.

Allerede nu har en lang række af Folketinget partier meldt ud, at man vil følge anbefalingerne fra ekspertgruppen.

quote Jeg er meget skeptisk med at tage alle over en kam.

Mattias Tesfaye, Justitsminister, Soc.dem.

Og derfor er der muligvis håb for, at man i fremtiden vil se mindre fodboldvold og hooliganisme.

- Jeg tror, det er svært at sige, at der ikke vil være noget om fem år, men jeg tror på, at vi vil have et meget lavere niveau, end vi har set det seneste år, efter vi er kommet tilbage fra corona, lyder det fra Sarah Agerklint. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik