Brøndbyfan tager billeder med ærkefjenden for at styrke sammenhold

Gennem længere tid har vi hørt om voldsomme sammenstød mellem fodboldfans, når rivalerne fra Brøndby og FCK tørner sammen. Men nu har en gruppe kvinder i Brøndby lavet deres egen kampagne for at få det stoppet.

Siden Louise Lien Sahlberg var teenager har hun været brøndbyfan og fulgt sit hold både på lægterne og i hjertet.

Men den seneste tid har det stukket i hendes blå-gule Brøndby-hjerte. Hun er nemlig påvirket af den ballade, der præger historien om Brøndby. 

Og nu har hun fået nok.

Derfor har hun sammen med en gruppe kvinder stiftet foreningen "Brøndby Damer". Her er formålet at skabe tryghed og få flere kvinder med på stadion, når Brøndby spiller kampe. 

- Jeg tror, at folk er kommet til et punkt, hvor vi nu er nødt til at vise, at vi står sammen for at få det gode tilbage til fodbolden, forklarer Louise Lien Sahlberg, der er formand for Brøndby Damer, til TV 2 Lorry.

Og i jagten på at styrke sammenholdet mod urolighederne, har foreningen taget lidt af en utraditionel metode i brug.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Foto: Privatfoto


FCK med i kampagne

I weekenden før Derby'et lancerede de en kampagne på de sociale medier under hashtagget ”Mig og min taberven”. En kampagne om at dele venskabelige billeder på de sociale medier af en brøndbyfan og FCK-fan, der står ved siden af hinanden.

- Det er for at lave en gimmick. Altså vi ved godt, at mange FCK’ere synes, at Brøndby er nogle tabere. Og omvendt. Så det er egentligt et hashtag, som alle kan bruge med en ven og med et glimt i øjet, siger Louise Lien Sahlberg.

Også Maja Højgaard, der er medstifter af foreningen og socialdemokratisk viceborgmester i Brøndby Kommune, er enig i den mission:

- Det er på tide, at folk fatter, at vi skal stå sammen. Det, at lave vold og hærværk, er ikke er at bakke op om noget. Jeg har en bror, der holder med FCK, og det kan godt give lidt udfordringer en gang imellem, og vi driller hinanden rigtig meget med det, men det er jo ikke noget had, uddyber hun.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Foto: Privatfoto
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Foto: Privatfoto
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Under hashtagget #migogmintaber ven har Brøndby- og FCK-fans taget billeder sammen i sammenholdets navn.
Foto: Privatfoto


Uro på lægterne

Mange fodboldkampe har den seneste tid været præget af vold og ballade. I sommer blev en FCK-fan eksempelvis tvunget til at tage sin trøje af under en tur i S-toget.

Som konsekvens af urolighederne til fodboldkampene har Brøndby fået frataget retten til at have deres fans med resten af året, når de spiller på udebane. Og søndag måtte FCK heller ikke have deres fans med til opgøret mellem de to klubber på Brøndby Stadion.

Og spørger man Louise Lien Sahlberg, så er det altså skadeligt med disse episoder. 

- Jamen, det er jo så skadeligt. Det er skrækkeligt med de uroligheder. Vi prøver at arbejde hen mod den stemning, at man godt kan have en tryg rivalisering med FCK.

Brøndby Damerne fået stor opbakning til deres kampagne både fra fans i FCK og Brøndby. 

- Vi har fokus på det positive og prøver bare at fodre det positive hele tiden. Vi krydser fingre for, at det går fremad, og vi laver gerne flere kampagner, hvis det er det, der skal til.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik