Regeringen vil bruge 400 millioner kroner ekstra til forskning og udvikling i 2018, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det skal blandt andet gå til forskning, som afdækker, hvorfor personer slutter sig til bandemiljøet.
- Vi skal have forskning, der kan være med til at dokumentere, hvilke former for tidlige indsatser, som virker over for de her dysfunktionelle familier, som er med til at skabe nogle af bandemedlemmerne, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Venstre, til Berlingske.
- Det handler om at undersøge det mønster, der tegner sig for de her meget udsatte unge. Fra de er helt små.
De 400 millioner kroner kommer ifølge ministeren fra "vækst i samfundet", og der er derfor ingen regning, der skal trækkes fra andre steder i finansloven.
Selv om mængden af penge til forskning og udvikling vokser, vokser den danske økonomi hurtigere.
Hvis man måler midlerne til forskning og udvikling op imod bruttonationalproduktet (BNP), så falder andelen minimalt, skriver Berlingske.
Selv om andelen falder, er man hos Dansk Erhverv glad for den stigende bunke forskningskroner.
- Man kan ikke måle det en-til-en. Men den viden som de offentlige forskningsinstitutioner laver, er ret essentiel for virksomhederne, siger forskningschef Mette Fjord Sørensen.
- Virksomhederne laver ikke grundforskning. De laver ofte forskning inden for deres område. Men den forskning skal jo bygge på noget.
Det er derfor ikke ligegyldigt for virksomhederne, hvor mange midler Folketinget ender med at sætte af til forskning i den endelige finanslov.
- Det er et rammevilkår. Vi lever i en global konkurrence, hvor virksomhederne skal levere nye produkter og services, siger Mette Fjord Sørensen.
- Danmark kan ikke altid konkurrere på prisen. Vi kan konkurrere på vores viden og gode produkter.
