Betjent overfaldet med kniv i Vestre Fængsel

En fange angreb tirsdag aften en fængselsbetjent med kniv i Vestre Fængsel i København. Fagforeningsformand efterlyser politisk bevågenhed.

En indsat i Vestre Fængsel blev tirsdag aften så vred over, at en betjent åbnede døren til hans celle, at han stak betjenten ned.

Det oplyser de fængselsansattes fagforbund, Fængselsforbundet, i en pressemeddelelse.

Fængselsbetjenten undrede sig over, at den indsatte, en 26-årig mand, larmede og åbnede derfor døren for at se, hvad der foregik. Det provokerer den indsatte så meget, at han angriber betjenten med en kniv. Først efter noget tumult og hjælp fra kolleger lykkedes det personalet at overmande den indsatte.

Slipper med overfladiske skrammer

Betjenten blev kørt på skadestuen med skrammer på nakke og hals. Han slipper med overfladiske skrammer.

Fængselsforbundet skriver i pressemeddelelsen, at fangen efterfølgende oplyser til politiet, at det var hans hensigt at stikke en fængselsbetjent ned. 

Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at man tirsdag aften rykkede ud til fængslet og transporterede fangen på hospitalet. 

Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet, ærgrer sig over sagen, der er udtryk for et generelt billede.

- Mængden af vold og trusler mod mine medlemmer er desværre forholdsvis konstant. Vi har fået en større andel af voldsparate unge i fængslerne, der ikke finder sig i noget, og som vil bestemme selv, siger han til TV 2 Lorry.

quote Politikerne er nødt til at vågne op og sikre den nødvendige bemanding, så man kan håndtere, at fangerne er mere voldsparate

Kim Østerbye, formand, Fængselsforbundet

Kræver bedre bemanding

Sidste år var personalet i de danske fængsler udsat for 600 tilfælde af vold og trusler - og det tal vil ifølge Kim Østerbye kun stige i år.

- Det er ikke blevet bedre, selv om justitsministeren har lavet en task force. Politikerne er nødt til at vågne op og sikre den nødvendige bemanding, så man kan håndtere, at fangerne er mere voldsparate. Det er ikke nødvendigvis mere bemanding, men den rigtige bemanding, siger han.

Københavns Politis centrale efterforskningsleder René Jensen oplyser til TV 2 Lorry, at sagen endnu ikke er anmeldt til politiet, men at man har været i dialog med fængslet og afventer nærmere.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere