Vikingemarked samler flere tusinde i Ballerup

Traditionen tro løber Skandinaviens største middelaldermarked af stablen i pinseweekenden. Nu for første gang uden for København.

35.000 mennesker er i denne weekend og helt til mandag samlet ved Københavns MiddelalderMarked til ridderturneringer, ildshows og en hel masse vikinge-håndværk. 

quote Det er rigtigt befriende ikke at blive forstyrret som i hverdagene

Søren Holm, træsnitter ved Københavns MiddelalderMarked.

Selvom arrangementet stadig går under navnet Københavns Middelaldermarked, så er den 13. udgave af markedet rykket til Ballerup i endnu større omgivelser end ved den vanlige placering i Valbyparken. 

Og hvis du tror, det hele bare er for sjov, kan du godt tro om igen. Her er der ikke udklædning eller lege.  Det er rigtigt tøj og arbejde.

Spørger du deltagerne, fungerer markedet som en tidslomme, hvor du glemmer hverdagens stress og jag:

- Telefonen ringer ikke hele tiden, og man skal ikke hele tiden ind på Facebook. Det er rigtigt befriende ikke at blive forstyrret som i hverdagene, fortæller Søren Holm, mens han er ved at finpudse et hårspænde i træ.

 

Regner med rekord

Siden 2007 hvor middelaldermarked havde sit første år med 800 gæster har markedet vokset sig større og større. Sidste år slog de rekord med over 35.000 gæster. Den rekord håber de at slå i år med hele 40.000 deltagere i alle aldre. 

- Det er med stor stolthed, men også med stor ydmyghed, at vi kan åbne Københavns MiddelalderMarked for 13. år i træk, lyder det fra Dennis Fueller, som selv var med til at etablere Københavns MiddelalderMarked, og han fortsætter:

- Den her gang er det i nye og større omgivelser, som giver mulighed for, at endnu flere kan komme helt tæt på livet i middelalderen, l

Åbningstider og priser

Væk fra Facebook

Der er ikke noget at sige til, at flere og flere vælger at besøge markedet, for alle sanser bliver udfordret på pladsen.

Man kan både smage traditionel middelaldermad og mjød, skyde med bue og lytte til spændende vikingefortællinger. På mange måder er det som en tidslomme, og det er netop det Søren Holm nyder ved det marked, han troligt har deltaget i fire år i træk: 

- Vi lever i en plastikverden lige nu, og her er det bandlyst. Vi må godt have briller på, ellers er resten læder, håndlavede ting i jern, trævarer og hør, Det er udelukkende de ting, vi kan få fra naturen, som vi bruger, siger Søren Holm.  

Søren Holm igang med at snitte et hårspænde på vikingemanér
Søren Holm igang med at snitte et hårspænde på vikingemanér
Foto: Andreas Hentze madsen / TV 2 Lorry

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

Ballerup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere