Studerende ved bombetrussel: "Vi skulle tage vores ting og gå"

Onsdag morgen blev DTU i Ballerup rømmet efter der var indløbet en bombetrussel mod skolen. Nu er skolen lukket resten af dagen.

Et større politiopbud er onsdag morgen tilstede på DTU Campus Ballerup.

Det skyldes, at der har været en bombestrussel mod uddannelsesinstitutionen, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

I forbindelse med bombestruslen har flere brugere af det sociale medie Snapchat sendt videoer af hændelsen ved DTU Ballerup.

 

TV 2 Lorry har været i kontakt med Jesper Møller, der er studerende på DTU.

Han var selv i skole, da han og de andre studerende fik beskeden om, at der var en bombetrussel mod skolen.

- Vi sidder til forelæsning i programmering. Da der er gået tre kvarter, kommer der én ind og siger, at vi skal forlade stedet, fordi der var bombetrussel, siger han til TV 2 Lorry og understreger:

- Der bliver tydeligt sagt, at det er en bombetrussel.

Da han kom ud af bygningen så han de mange politibiler. Her blev de studerende ifølge ham blevet bedt om at tage hjem. 

- Det foregik meget stille og roligt, men vi fik klar besked på, at vi skulle gå hjem, siger han.

Selvom politiet oplyser på Twitter, at der ikke var undervisning, da skolen blev udsat for bombetruslen, var det ikke tilfældet, lyder det fra Jesper Møller.

- Da jeg mødte klokken 07.40 i skole, var der intet politi. Det var først, da vi kom ud omkring klokken 9, at de var der, siger han til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik