Sådan påvirker arbejdet med ny supercykelsti trafikken

Der er trafikale ændringer mellem Ballerup og Hillerødmotorvejen, mens Vejdirektoratet arbejder på at gøre cykelsti og busforhold bedre.

Cykelstien mellem Ballerup Byvej og Hillerødmotorvejen skal opgraderes til til supercykelsti.

Idéen er, at forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne på strækningen og samtidig forbedre forholdene for buspassagererne.

- Vi slår faktisk to fluer med et smæk her. Cyklisterne får en hurtigere og mere trafiksikker rute, og samtidig laver vi om på alle bustoppestederne, så vi får adskilt buspassagerene og cyklisterne til gavn for sikkerheden for begge parter, siger projektleder i Vejdirektoratet, Peter Beck Larsen. 

Som afslutning på arbejdet får hele cykelstien ny asfalt på hele strækningen mellem Ballerup Byvej og Hillerød Motorvejen - i alt omkring ni kilometer.

Asfaltarbejdet bliver udført fra slutningen af juni til slutningen af august, og i den periode vil cyklister på de strækninger, hvor der udføres asfaltarbejder, blive dirigeret over på modsatte side, hvor cykelstien bliver dobbeltrettet.    

Midlertidige busstop og mindre omkørsel for cyklister
Arbejdet med cykelstien betyder, at cyklister og gående skal bevæge sig lidt anderledes på tre steder på strækningen.

Ved krydset Ballerup Byvej/Ring 4 skal cyklisterne køre inden om byggepladsen på en midlertidig sti.

Ligeledes flyttes busstoppestedet cirka 200 meter ud af Ringvejen. Arbejdet her varer fra midten af juni til midten af juli.

Ved Registerstien og Nordbuen skal cyklister og gående krydse Ballerup Byvej. Her vil der være to arbejder, der afløser hinanden, da der skal bygges om på begge sider af vejen.

Arbejdet forventes samlet at vare fra midten af juni til midten af august. Også her bliver der midlertidigt flyttet busstop.

Disse kort vil også blive sat op på stedet, så trafikanterne kan orientere sig. Kortene viser trafiksituationen for cyklister og gående samt placeringen af de midlertidige busstop. 
 

 
 
Foto: Vejdirektoratet

 

 
 
Foto: Vejdirektoratet

 

 
 
Foto: Vejdirektoratet

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik