Politi anholder tredje mand i sag om skud mod bil i Måløv

17. maj affyrede personer i en bil skud mod en anden bil. Ingen blev ramt. Onsdag er endnu en mand anholdt.

Politiets efterforskning af et skyderi i Måløv en søndag aften i maj skrider tilsyneladende fremad.

Onsdag har Københavns Vestegns Politi således anholdt endnu en mand i sagen. Det oplyser politiet på Twitter.

Torsdag vil han blive stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup klokken 10.30. Frem til retsmødet har politiet ikke yderligere oplysninger.

Men ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om en 27-årig mand. I forvejen sidder to andre varetægtsfængslet i sagen om skuddene, der af politiet betragtes som drabsforsøg.

De to andre blev fængslet 16. juli og 30. juli. Da var tale om henholdsvis en 20-årig mand og en 28-årig mand. Sidstnævnte er svensk statsborger og blev udleveret til Danmark fra Sverige.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Der blev affyret et større antal skud mod personer i denne sorte VW Golf – dog uden nogen blev ramt.
Der blev affyret et større antal skud mod personer i denne sorte VW Golf – dog uden nogen blev ramt.
Foto: Foto: Byrd / Steven Knap

Ingen blev ramt

Skudepisoden fandt sted søndag 17. maj om aftenen. På Måløv Hovedgade affyrede personer i en Opel Insignia flere skud mod andre personer i en VW Golf. Ingen blev tilsyneladende ramt.

Kort efter fandt betjente begge biler efterladt i nærheden. Teknikere undersøgte bilerne for spor. Samtidig efterlyste politiet oplysninger fra vidner og andre, der havde viden om sagen.

Tidligere er det kommet frem, at politiet mener, at skuddene var led i en væbnet konflikt mellem to grupperinger.

Da den 20-årige blev fængslet i sagen, beskrev Ekstra Bladet, at han også var sigtet efter den såkaldte bandeparagraf i straffeloven. Ender det med en tiltale og dom efter den særlige paragraf, kan straffen vokse til det dobbelte.

I samme weekend var der i øvrigt en anden skudepisode i det offentlige rum. På Vadgårdsvej nær Buddinge Station blev der affyret flere skud, der gik gennem et vindue til en lejlighed i stueplan.

Foto taget ved gerningsstedet.  
Foto taget ved gerningsstedet.  
Foto: Foto: Byrd / Steven Knap
Foto taget ved gerningsstedet.  
Foto taget ved gerningsstedet.  
Foto: Foto: Byrd / Steven Knap

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik