Otte brande i aftes og nat: Politiet søger vidner

Drop dumhederne, lyder det fra Beredskab Øst efter at have rykket ud til hele otte brande, som politiet efterforsker som påsatte.

- Nogle blev vist ramt af en meget alvorlig virus eller bare simpel dumhed. Begge dele er lige alvorligt og meget ubetænksomt. 

Sådan skriver Beredskab Øst på deres Facebook-side, efter at være rykket ud intet mindre end otte gange til det, der formodes at være ildspåsættelser. 

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Torsdag aften mellem kl. 20 og 21 stod tre skraldespande omkring Gladsaxe Rundkørsel i flammer.

I løbet af natten til fredag kom turen til en række containere i Herlev og til sidst en bil i Ballerup. 

- I et tilfælde var et stort affaldsskur i brand, med fare for antændelse af garageanlæg og biler, fortæller Beredskab Øst, som dog fik bekæmpet branden hurtigt. 

Politiet hører gerne fra vidner

Brandene i går aftes og nat bliver efterforsket hos Københavns Vestegns Politi. 

- Det er korrekt, at vi havde en række brande i går aftes og i nat, som vi efterforsker som påsatte, skriver kommunikationsansvarlig Claus Buhr til TV 2 Lorry. 

Han fortæller, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem sagerne fra Gladsaxe om aftenen og Ballerup om natten, men at de tre brande i Gladsaxe muligvis hænger sammen.

Politiet patruljerede i går aftes i området, hvor brandene var opstået (Rådhus Allé, Tinghøjparken og Vandtårnsvej). Og herefter kom der ikke flere brande.

- Vi hører gerne fra vidner i forbindelse med brandene, lyder opfordringen fra Claus Buhr.

Et kig i tidligere døgnrapporter fra Beredskab Øst viser, at der gennem hele måneden har været en del brande i skraldespande, containere og biler i lige præcis Gladsaxe og Ballerup. 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 4386 1448/114 

Container i brand i Herlev natten til fredag
Container i brand i Herlev natten til fredag
Foto: Mathias Øgendal
Bilbrand i Ballerup natten til fredag
Bilbrand i Ballerup natten til fredag
Foto: Mathias Øgendal
Bilbrand i Ballerup natten til fredag. 
Bilbrand i Ballerup natten til fredag. 
Foto: Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik