Borgere og pendlere i og omkring erhvervsområdet Lautrupgård i Ballerup er nu et skridt tættere på at kunne transportere sig til og fra arbejde og studie ved hjælp af det såkaldte BRT-koncept.
Det skriver Movia og Ballerup Kommune i en pressemeddelelse.
BRT står for Bus Rapid Transit og er et førerløst buskoncept, der kan sammenlignes med en slags el-dreven letbane på gummihjul. Hver enhed kører i egne baner og kan transportere op til 300 personer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ballerup Kommune og Movia har undersøgt om transporten til Lautrupgård kan styrkes ved at anlægge BRT fra Malmparken Station til Klausdalsbrovej. Det er sket med tilskud fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
Artiklen fortsætter efter kortet...
Undersøgelsen viser, at BRT kan gavne byudvikling og virksomhederne i Lautrupgård, der kan få bedre mulighed for at tiltrække dygtige medarbejdere med “hurtig og pålidelig drift,” som der står i pressemeddelelsen.
Spændende perspektiver
Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at BRT er grøn kollektiv trafik af høj kvalitet.
- BRT rummer spændende perspektiver som en del af det kollektive transporttilbud i Danmark, siger ministeren.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ballerup Kommunes borgmester, Jesper Würtzen (S), mener, at en fremtidssikring af Lautrupgård er centralt for Ballerup Kommune og hovedstadsregionen.
- Vi ser store perspektiver i at benytte BRT til udvikling og fremtidssikring af hele erhvervsområdet. Derudover er der et stort potentiale i sammen med grundejerne i Lautrupgård at udvikle området omkring BRT-stationerne, så der kommer liv, aktivitet samt mulighed for mødesteder tæt på stationerne, siger han.
Det koster projektet
- BRT-projektet i Lautrupgård forventes at koste 195 millioner kroner. Det indbefatter:
- BRT-vejbaner
- Anlæg af BRT-stationer
- Ombygning af vejnet
- Anlæg af en ny vejforbindelse til det nordøstlige Lautrupgård
- Stisystemer til forbedring af den interne tilgængelighed for fodgængere og cyklister
- Ombygning af en række byrum.
Grundejere skal "modnes"
Undersøgelsen viser, at de gode effekter af BRT kan blive endnu større, hvis man udvider projektet til også at omfatte eksempelvis dele af den nuværende strækning for buslinje 400S, “så de store fordele kan spredes i en større geografi fra både Høje Taastrup og Bagsværd,” lyder det i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter efter kortet...
Der er flere skridt på vejen for at få gennemført BRT-projektet. Undersøgelsen indgår som en samlet del af en helhedsplan for Lautrupgård, der skal gøres færdig i 2020. Der skal altså politisk tages stilling til, om man vil have BRT-projektet med i planen.
Derudover skal de mulige fremtidige naboer - grundejerne på de berørte områder - tages i ed.
“Resultaterne fra undersøgelsen skal nu modnes blandt grundejerne i Lautrupgård,” står der i pressemeddelelsen.
BRT på Østbanen
Transportminister Benny Engelbrecht har i den seneste tid også argumenteret for at udrulle BRT-busser og asfalt på den slidte togstrækning Østbanen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Slidte skinner på Østbanen - kort fortalt
Østbanen er en lokalbane på Østsjælland, der går fra Køge og til henholdsvis Faxe Ladeplads og Rødvig.
Siden september måned sidste år har togene kørt med nedsat hastighed på strækningen på grund af slidte skinner, som kræver at blive renoveret.
Men renoveringen er ikke mulig, før Region Sjælland har penge til at reparere skinnerne. Det beløb kan løbe op i 660 millioner kroner. De penge har regionen ikke.
Regionen har derfor efterspurgt hjælp fra regeringen, men ifølge transportminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet er renoveringen af Østbanen ikke regeringens ansvar.
Derfor er der nu ingen udsigt til, at skinnerne på Østbanen bliver renoveret og hastigheden bragt tilbage til det tidligere niveau.
Som følge af den nedsatte hastighed fra 100 til 75 kilometer i timen er rejsetiden på Østbanen oplever passagerer forlænget rejsetid på mellem tre til syv minutter ved rejser i hele banens længde.
Men det er langt fra givet, at BRT bliver billigere end en skinnerenovering.
Det vurderer transportforsker og adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Jesper Bláfoss Ingvardson, der sammen med flere DTU-kolleger tidligere har set på udenlandske erfaringer med BRT.
- Normalt vælger man BRT, fordi det er billigere end banebaserede løsninger som tog eller letbaner. Men her har man allerede en eksisterende jernbaneløsning, der så skal fjernes først. Og det koster også nogle penge at fjerne 50 kilometer jernbane, ligesom det jo også koster noget at anlægge asfalten og eksempelvis sikringsanlæg. Så en del af det traditionelle argument for BRT, er i det her tilfælde væk, siger Jesper Bláfoss Ingvardson til DAGBLADET Køge.
