Kunne være gået grueligt galt: Kvinde kører ind i børnehave

Heldigvis var alle børnene indenfor, da en bilist kørte igennem hæk og hegn og ramte muren til en børnehave.

En bilist mistede onsdag formiddag kontrollen over sin bil og kørte direkte ind i muren hos en børnehave ved Perikumhaven i Herlev.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

- Der er en ældre kvindelig bilist, der mister herredømmet over sin bil og har ramt en mur i en børnehave. Det kunne være gået grueligt galt, men heldigvis var alle indenfor, da uheldet skete, så ingen er kommet til skade, siger vagtchef Thomas Christensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.11, og ifølge vagtchefen ligger børnehaven ved et 90 graders sving.

Brandvæsnet har undersøgt muren for at sikre, at den ikke styrter sammen.
Brandvæsnet har undersøgt muren for at sikre, at den ikke styrter sammen.
Foto: Presse-fotos.dk

Kørte gennem hæk og hegn

Kvinden kørte igennem hæk, buskads og hegn, før hun til sidst ramte muren, hvor turen stoppede brat.

- Vi ved endnu ikke hvorfor hun mistede herredømmet, men det skal vi selvfølgelig have fundet ud af, siger Thomas Christensen.

Bilisten kørte både gennem en hæk og et hegn, før hun til sidst ramte muren
Bilisten kørte både gennem en hæk og et hegn, før hun til sidst ramte muren
Foto: Presse-fotos.dk

Den kvindelige bilist kom ikke til skade ved uheldet, så der er kun sket materielle skader.

- Brandvæsenet har for en sikkerheds skyld været ude og undersøge murens struktur for at være helt sikre på, at den ikke er i fare for at styrte sammen, men alt er i orden derude, lyder det fra vagtchefen.

Politiet ved endnu ikke, hvad der fik bilisten til at miste herredømmet over bilen.
Politiet ved endnu ikke, hvad der fik bilisten til at miste herredømmet over bilen.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik